Lige om lidt kommer ham den lækre og hans kylling og så kan man med stor sikkerhed finde mig tilbagelænet med mit kaffekrus. Mine øjne vil være på stilke og mit grin vil ligge lige på læben hele tiden, for jeg morer mig hver gang jeg ser Bubber prøve kræfter med det vilde liv.

Billedet er taget i januar 2007.

Lidt senere kommer pigebarnet hjem fra sin første arbejdsdag på det nye job i supermarkedet og så skal der snakkes fanden et øre af, men jeg er klar til at få alt, hvad hun indeholder, lige ind i øregangen.

Hav en helt fantastisk god onsdag aften. Det får jeg! ; – )

Jeg har, efter en ualmindelig streng dag på jobbet, endelig fri. Stolen i køkkenet virker tillokkende og rummet herude er det roligste ligenu, næstefter soveværelset, så jeg sætter mig med min bærbare, en smøg og et stort glas Lorinabrus og tænker over de små ting, jeg har oplevet idag…

- den gamle kone, som jeg tog imod i hjemmeplejens regi for over 10 år siden, hende har jeg tænkt på mange gange siden, for hun var noget helt særligt. Hvis jeg er ligeså frisk og frejdig som 90-årig, som hun var dengang, så gider jeg godt at blive en olding. Idag så jeg i avisen, at hun holder bent Hus på lørdag og jeg vil helt klart stå derude for at overraske hende. Hun fylder 101 år!

- ældstes far er lige gået ud ad døren. Han er på vej til Spanien med sin søde kone og da denne har fødselsdag på mandag, under sydens bagende sol, så synes han, fyldt med de gode tanker han altid har, at hun naturligvis skal have en lille overraskelse hjemmefra. Derfor lånte han sin datter for et øjeblik siden, for at optage en lille videosnas med en stor fødselsdagshilsen, samt en lille gave-teaser. Hun bliver S glad dernede!

- en bruger af stedet hvor jeg arbejder, er den mest gnavne mand. Det mest brokkende og klagende, jeg nogensinde har mødt, men har naturligvis også nogle diagnoser, som kan undskylde hans adfærd en smule. Idag fik jeg de smukkeste roser af ham og jeg voksede 2 meter!

- jeg mødte min far i Føtex, da jeg handlede ind efter arbejdstid og bare det at se hans glade smilende ansigt, var nok til at min mave fyldtes med små perlende bobler, som vist nok kom ud igennem min mund. Jeg brusede over af lykkelig latter og gåsehuden voksede på armene!

…

Mine hverdage er meget ofte så fyldt med små fine perler på en snor. Nu og da glemmer jeg bare at sætte mig ned og kigge grundigt på dem og det er en skam, for jeg elsker jo at reflektere. Det får mig til at værdsætte livet, istedet for bare at tage det for givet, så det må jeg blive lidt bedre til.

velse gør mester, som man siger ; – )

Når jeg nu en aften, som iaften, står overfor flere personer, der har indtaget så meget alkohol, så jeg selv ville være segnet forlængst hvis jeg havde drukket det, og skal høre på den evindelige fuldemandssnak, til jeg vælger at sige STOP, så kommer jeg uvægerligt til at tænke på, om jeg mon lyder ligeså åndssvag, når jeg selv bærer rundt på en hel tømmerhandel?

Jeg ved faktisk ikke, om jeg har lyst til at høre svaret…

- du kan stadig nå det!

Om to dage er det nemlig slut og så er det for sent og så fik jeg jo aldrig stillet min nysgerrighed med hensyn til, hvem du er, så hvis du har tid og lyst, så kan du stadig nå at taste lidt på mit spørgeskema og så bliver jeg så glad.

På forhånd tak og hav en rigtig god dag : – )

Det var ikke svært at komme op og i gang, da solen endelig viste sig for os her til morgen. Sneen smelter ganske langsomt derude nu og vi kan høre det som en rislen her og et dryp dér og vi glæder os så inderligt over det. Nu kan det vel for pokker da kun gå fremad, så vi kan få den næste årstid på banen. Den, som gør mig så mild og glad.

Okay, jeg er jo i forvejen mild og glad, men foråret giver altså lige et ekstra skub i sagerne, som du godt må læse som; hormonerne, og når foråret kommer, så sker der små forandringer i mit liv.

Ja, der sker vel egentlig små forandringer med os alle i større eller mindre grad, når solen skinner og vejret bliver lunere.

Humøret, energien og aktiviteten forandres.

For nyligt fik jeg at vide, at jeg er så fandens konservativ, når det kommer til forandringer og med hensyn til at prøve noget nyt, og det er faktisk så rigtigt, som noget kan være.

Jeg ER jo i virkeligheden én stor tryghedsnarkoman når alt kommer til alt, hvor tingene fungerer fint som en slags rutine, jeg så nødigt bryder, men hvor lidt jeg end har lyst til at indrømme det, så er jeg også nødt til at se sandheden i øjnene, for lige om lidt, så kommer jeg i høj grad til at deale med det. Det gør man jo, som livet skrider frem og der kommer andre boller på sødsuppen.

Som ungerne bliver større og stiller andre krav end tidligere, som mennesker træder ind og ud af mit liv, som jeg selv flytter mig rundt og rundt i manegen og som jeg selv modnes og ikke mindst falder helt til ro.

Forandringer… jeg er ved at gøre mig klar til dem, men først har jeg lige et hjem der skal gåes efter i sømmene og en efterfølgende aftenvagt at klare og så gør jeg mig rede til at tage hul på mit livs forår…

Det er ikke pænt at ønske andre derhen, hvor græsset er vissent, men har du alligevel brug for at komme af med galden og tør du ikke gå til rette person med den, så kan du gøre det her.

Jeg kan dog ikke garantere for, at det virker…

ldste og jeg har hentet yngste i skolen og vil så køre rundt for at ordne diverse småopgaver, inden vi med god samvittighed kan køre hjem igen og slænge os af lutter dovenskab.

Der bliver handlet ind, hævet penge, hældt benzin på rulleskøjten og købt brød hos bageren og vel hjemme igen, står vi så pænt foran hoveddøren og skal til at låse op, men ak, nøglen er pist væk. Jeg har, med andre ord, tabt den undervejs!

Her taler vi altså om en tosset engangsting, for jeg har, naturligvis i farten, snuppet den enkelte nøgle, vi normalt bruger som en ekstra og da den altså står helt alene og ikke er i et stort bundt, er den temmelig svær at få øje på i al den sne, som ligger derude ligenu.

Jeg lader ungerne blive i opgangen med varerne og kører så ud for at lede.

Der spejdes oppe som nede, alle steder jeg har været og afslutningsvist kører jeg lige forbi bageren for at kigge endnu en gang og bedst som jeg står ude på parkeringspladsen foran butikken, går det op for mig, at jeg bør kigge på bilens tag…

JA, ganske rigtigt! Dér ligger den begravet i sne og sjap og er pænt blevet fragtet rundt i byen, imens jeg selv har været på nippet til at gå ud af mit gode skind.

Så kan jeg lære det – jeg skal lade være med at kaste bilnøglerne henover taget til ældste, når hun skal have sin dør låst op (nøglen må være smuttet med op af lommen)… eller også skulle jeg måske have ladet være med at give nøglen med den postkasserøde plastic-dims væk til én, som kommer til at bruge den lige så meget som jeg. Så ville jeg jo nok have opdaget nøglen på taget lidt før med den farve, altså.

Sommetider er jeg altså stensikker på, at jeg er den eneste, som udsætter sig selv for S dumsindige stunts…

Bedst som det var begyndt at tø og vi så frem til, atter at kunne få øje på de små forårsbebudere, så vælter sneen nu ned igen og så starter vi ellers forfra med blå blink og sneskovle og selvom vi ikke har fået noget særligt af det hvide drys her, i forhold til flere andre steder i landet, og jeg ikke burde klage over det, så er det alligevel ikke en jubel, man kan finde her på matriklen.

Jeg vil bare gerne have forår og helst lige om lidt. Jeg synes, jeg trænger sådan. Også selvom jeg har forår i sindet. Det ville bare fuldende alt, om naturen også ville følge med.

Indenfor i varmen, på min gode dejlige fridag, kan jeg heldigvis skabe mig mit eget forår – eller noget der ligner en smule.

Der er blomster som strutter og andre som er i forfald. Jeg har flere nøgler garn liggende i kurven og pinde der gløder og lige præcis idag, er jeg glad for at kunne holde til at bruge dem.

Hænderne brokker sig stadig lidt for meget, hvis jeg strikker lidt for tit, så når jeg endelig kan, så får den til gengæld også hele armen og så får jeg snart et lunt halstørklæde i de farver, jeg kan li’ og det er bestemt ikke så tosset.

Spørgsmålet er så bare, om jeg når at få det færdigt, inden dette herrens vejr er slut, men om ikke andet, så har jeg det da liggende til næste gang, nogen finder på at kaste en håndfuld hvid konfetti ned over vores lille by.

Nu venter så den (sædvanlige) sene morgenmad og den nybryggede kaffe og så vil jeg egentlig bare fortsætte med at sidde her og ikke helt vide, hvad jeg skal få tiden til at gå med, til klokken slår 13 og lillemanden skal hentes i skolen.

Det er dejligt at være så sløvsindet. Bare for en enkelt gangs skyld ; – )

Det er slet ikke så tosset at kigge på vagtplanen og opdage, at jeg har fri indtil tirsdag eftermiddag..

Det er altså nemt at være mig ligenu…