Det er med en lille smule ambivalens, jeg er begyndt at tælle ned til weekenden.

Fredag til søndag kommer til at stå på en form for wellness-weekend i et sommerhus helt ude ved det brusende Vesterhav, den tidligere invitation hvis du husker den, og jeg glæder mig skam stadig til vand, bobler og glade mennesker, men der er, hvor lidt jeg end ønsker det, også en anden og lidt mørkere side af denne sag og den skal jeg have arbejdet lidt med inden slaget skal stå.

En følelse, der hænger som en grim abe på min ene skulder og hvisker mig i øret, at vi begge to kender hinanden alt for godt og at det er så let at følge det sædvanlige mønster…

De som kender mig rigtig godt ved, at jeg ikke er forbandet god til at holde ferie fremmede steder. Hjemvéen har hevet og flået i mig, til jeg ikke kunne bære den på mine skuldre længere, og derefter har jeg så måttet fordufte.

Hjem til min egen seng, min egen duft, mine egne trygge rammer og det er så sandt, som det er sagt. Ferier er blevet ødelagte på grund af mig og min hjemtrang, men denne gang skal det sgu lykkes at stå det igennem. Fandme så! Måske kan det godt være, at jeg tager min nye pude med, men det er så det mindste at gøre. Herregud da…

Jeg har jo netop brug for den her slags ferie, hvor der kræses for detaljerne og hvor intet elektronisk er at finde. Jeg har brug for at se nye horisonter og mærke mig selv lidt igen. Jeg har et stort behov for bare at være mig og ikke mor, selvom hun naturligvis gemmer sig et sted ude i kulissen og er klar til udrykning, hvis det skulle komme så vidt, og jeg har behov for at blive kørt godt og grundigt igennem med varme og massage fra top til tå.

Jeg har lyst til at lære nye mennesker at kende, lyst til at kunne sætte mig med strikketøjet og lade tankerne vandre på langfart, lyst til at være en lille del af et stort fællesskab og lyst til at være lidt alene.

Jo, jeg kan godt se, hvad der vejer tungest på vægtskålen, når jeg nu har skrevet ordene ned. Jeg skal bare have vippet aben af skulderen, hæve hovedet og tænke på alt det gode, som venter på mig derude.

I can do it!