Et par tryllefeer kom forbi

Man skal være go’ ved sig, imens man har sig…

Sådan sagde en klog mand til mig forleden og ordene kom såmænd ikke bag på mig, for jeg kender dem jo så godt og ved, at det er så sandt, som det er sagt.

Vi er hver især de bedste til at vide, hvad der gør os glade og hvad der skal til, for at vi har det godt. Selv de ganske små basale behov og ønsker mærker vi, men bestemt også de store, som kan gøre en verden til forskel, når de opfyldes.

Igår kunne jeg mærke et tilbagevendende ønske, så jeg valgte at gøre noget ved det. Noget jeg længe har ventet på at kunne gøre og noget, som ville kunne opfylde et af de store, men dog ikke umiddelbart så fandens vigtige ønsker, set i forhold til så meget andet der er langt vigtigere for mig, så med mine små hænder fulde af raslende guldmønter med beløber på, fra gode tryllefeer, stod jeg pludseligt og meget spontant ved indgangen til guldsmeden. Den bedste i byen.

Det gyldne lys i fliserne foran skydedørene blinkede til mig, som for at fortælle, at her var luxus at hente og efter at have kigget lidt på vinduerne, trådte jeg indenfor i varmen. Dér, lige foran mig, lå den og skinnede så forbistret smukt i det perfekte guldsmedelys. Du ved, det lys som får alle smykkerne til at tage sig endnu flottere ud, så vi rigtigt kan gå amok… eller noget i den stil. Hvis vi altså har pengene til det.

Uha, hvor var den flot og jeg havde luret på den længe!

Jeg gav mig til at tælle mine guldmønter og måtte tilsidst erkende, at jeg ikke helt havde nok til lige præcis denne ring, så hvis jeg skulle gøre mig den mindste forhåbning om at tilfredsstille mit enorme ønske om at eje denne lille bitte skinnende ting, så skulle der mere til.

Jeg måtte frem med sølvmønter og sedler og jeg gjorde det gerne og i det nye år, så har jeg den fineste guldring med hjerte, blomster og blændesten siddende på min højre ringfinger.

Jeg behøver vel næppe fortælle, hvor meget jeg glæder mig til at få den hjem. Hvor meget jeg glæder mig til at få lige præcis dén ring hjem – for uden besøget fra tryllefeerne, så havde jeg aldrig i mit liv, givet mig selv lov til at have råd til den, medmindre jeg vandt i Lotto naturligvis.

Jeg fik lov at få ét… nej to ønsker opfyldt i julegave og nu lover jeg så højt og helligt, at jeg ikke beder om ret meget mere. Jeg har vist opbrugt min kvote hos tryllefeerne tror jeg, men man kan jo håbe på at få en chance på et andet tidspunkt.

Ligenu har jeg alt jeg kan ønske mig…

  1. Lene siger:

    Den er virkelig også smuk.. er det sådan en der er sat sammen af 3 små ringe?

    Du fortjener den:-)

  2. Anita siger:

    Nej, det er en ud-i-ét ring og jeg er S forelsket i den! Kan slet ikke vente til den kommer :)

  3. Lene siger:

    den er smuk Anita, og er det ikke skønt at du skal vente på den, det gør glæden større, synes jeg.

  4. Acq siger:

    Tryllefeer? Hvor dylen har du gravet dem op?

  5. Trine siger:

    Iihhh altså hvor er den bare smuk.
    Jeg ønsker mig også et besøg af tryllefeerne…

  6. Esther siger:

    Den er godt nok meget flot! Kan godt forstå at du glæder dig.
    Personligt er jeg mest til “glatte” ringe, da de andre ville komme i karambolage med mine kørehandsker i tide og utide *GG*

  7. Lene siger:

    Kom vist lige til at linke til din blog i min.. heh..
    Det er vel ok?

  8. Anita siger:

    Lene-overspring – det var noget sludder og vrøvl jeg fik bildt dig ind, for den ER sammensat af 3 ringe, som så kan kombineres på kryds og tværs. Sorry. Ved ikke lige hvad jeg tænkte på… :)

    Underet-Lene – det er skønt at have noget godt at vente på. Det er jeg efterhånden ved at vænne mig til, så én ting mere er ikke sådan af vejen ;)

    Acq & Trine – mine tryllefeer kom til mig på min fødselsdag samt juleaften og hver især havde de guldmønter med til mig, som var øremærket netop denne ring ;)

    Esther – jeg kan godt forstå du foretrækker de glatte. Det ville være en skam at splitte både ring og handsker ad :)

    Prinssemor-Lene – velkommen til og det er helt okay at linke. Må da hellere lige se, hvad du er for én :)

  9. Heidi siger:

    Bare så´en for at være HELT sikker på at den er uskadelig, og ikke indeholder skjult radioaktivitet eller lignene, så tror jeg at jeg – for din skyld naturligvis – burde gå med den i et lille års tid eller to… bare for en sikkerheds skyld. Du skulle jo nødig lide skade ved at få sådan en påsat ;-)

  10. Anita siger:

    Ha ha, det ku’ du li’. Jeg kan godt tage en smule radioaktivitet, men bliver jeg helt bims af det, så skal du være den første til at arve den ;)

  11. Helle Læsø siger:

    Den er godt nok flot !! Så’rn en vi jeg oss ha ! Godt at jeg snart har føs’da, så mon ikk…., hvis jeg altså viser ham den.
    Go’dag til dig og dine.
    Helle

  12. Anita siger:

    Helle – du kan roligt ønske dig den. Den er sindsygt flot og kan kombineres i det uendelige med andre ringe. Held og lykke med ønsket ;)

Hvad har du på hjerte?