Nu kan jeg langt om længe få ørenlyd igen.

ldste og dennes bedsteven har været her idag og nærmest invaderet mine trommehinder med deres hujen, ivrige fortællinger, slåskampe og et uartigt sprog, som jeg kun er glad for, at yngstebarnet IKKE kunne høre! De er taget afsted nu og alting summer, som havde jeg været på diskodasko en hel nat. Biiiiib…

Stuen står stadig julepyntet og jeg forhandler med mig selv om, hvornår det skal pilles ned. Måske vil yngste gerne være med til det og på den anden side, så er det hurtigere at klare selv og uanset hvad, så kommer der stadig til at være en ganske lille rest tilbage. Den fine hvide julestjerne.

Jeg sidder og kommer i tanke om, at jeg ikke engang behøver at stå op sammen med Fanden selv imorgen tidligt, men kan sove mindst en halv time længere, da jeg kun har mig selv at tænke på. Sikke en luxus at have. Det er næsten alt for galt.

Det betyder måske så også samtidig, at jeg ikke behøver at gå så tidligt i seng, som jeg plejer, men har jeg lyst til at spille russisk roulette med mig selv og min præstationsevne rent arbejdsmæssigt!? Det tror jeg så ikke lige jeg har, nej!

Men hvad, klokken er ikke engang i nærheden af sengetid endnu… … og jeg er faktisk allerede så træt, som et helt alderdomshjem. Jeg tror aldrig helt jeg finder min rytme, hvis jeg skal være helt ærlig *suk*