Det er, hvad jeg har i eget hjem idag. Der har været god tid fra morgenen og det kunne mærkes. for magen til nydelse og langsommelighed fra både knægten og jeg, skal man vist lede længe efter. Vi tog alt med et mindre skuldertræk og frasen “det når vi nok” blev da også brugt et par gange eller fire og pludselig var klokken alligevel blevet så mange, så det var tid at køre til skole.

Vel hjemme igen kan jeg nu sidde med min morgenkaffe og min smøg og prøve at nyde videre, men alligevel er der en mislyd et sted.

Jeg har klikket mig ind til Liselotte et hav af gange både igår, i nat og her til morgen, som for at ville opdage, at det hele bare var en ond drøm – men det er det ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke og det er ærlig snak. Det er mig fuldkommen ubegribeligt, men en dag går det måske op for mig, at det virkelig er sket. At Alexander ikke er her mere. Måske bliver det først 100% realitet i min hjerne, den dag jeg sidder hos dem og mangler at kunne høre hans talemaskine og se hans forældre gøre alt det gode for ham, som de overhovedet formår. Det er så trist og uforståeligt ligenu…

…

Jeg har drømt meget i nat og hver gang der er noget, jeg er voldsomt ked af eller noget jeg er meget i tvivl om, så drømmer jeg, at jeg svømmer om kap med en anden. Hele tiden skal jeg passe på ikke at blive slugt af det sorte dybe vand, der er smækfyldt med skidt og andesnadder. Nogle gange vinder jeg, andre gange gør jeg ikke, men i nat vandt jeg og kunne stige op af vandet, møgbeskidt og i live og ganske tavst, vandrede jeg, som så mange gange før, væk fra scenen i drømmen og vågnede så op til en morgen, hvor meget er anderledes.

En familie er gået i stykker for en stund, én af brikkerne mangler. Jeg selv har mit eget liv som skal leves lige her og nu med dét, det indeholder af godt og snot, men jeg ved også at der er lys omme på den anden side af bakken og det ved jeg også, at de ved. Ting tager tid og det skal de også. Uanset om det drejer sig om sorg og/eller tvivl i et sind, så skal der bearbejdes og det gør vi på hver sin måde allesammen.

Det er ikke min sorg, men min medfølelse og mine bedste tanker går til dem idag…