Crackface

Det kan godt være jeg ser en del crackfaces hver dag, men herhjemme får ordet en helt anden betydning. Jeg tager ikke stoffer, men får simpelthen crackface af at vade rundt i murstøvet. Kort sagt, så er huden så tør, at det føles som om den kan krakelere når som helst, så jeg er i øjeblikket storforbruger af cremer og læbepomade – mere end jeg er i forvejen, vil nogen måske sige…

… men trods alt, så er det også en kæmpestor lettelse, at der endelig er vand i køkkenhanen igen og derfor gik det da også sådan til, at jeg for et øjeblik siden kunne placere min dertil indrettede på stolen foran den stationære maskine, med min kaffe naturligvis, og give mig til at studere mails, gamle nyheder, brok og roser på diverse blogs og ikke mindst være på MSN for en kort bemærkning.

Livet skal leves udenfor den virtuelle verden, men det er dælme godt at holde netværket vedlige og det har jeg så mulighed for at bruge hele aftenen på idag. Imorgen kan jeg nemlig sove en hel time! længere end sædvanligt og det er eddermame en luxus, som skal udnyttes på det groveste.

Måske når jeg endda at få mit julebanner færdigt til på fredag. Kun måske… ; – )

  1. Acq siger:

    julebanner… oh.. måske jeg får brug for lidt hjælp, det ser ud til st jeg har gang i en stedsegrøn bøg :-S

  2. Anita siger:

    Måske har du brug for lidt rødt…

Hvad har du på hjerte?