Over morgenkaffen

I nat var jeg vågen. Tankerne havde pludselig valgt at brede sig ud over et større areal end jeg lige kunne overskue og derfor blev klokken da også temmelig mange, inden der var fuld teflonbelægning på indersiden af de grågrønne og jeg kunne give slip med et søvnigt gab, Jeg nåede lige akkurat at høre, at naturen blev vasket ren af himlens brusebad, inden jeg forsvandt ind i tågede drømme om alt det, der ikke skal fylde for meget på denne side…

Torsdagens morgen vækker mig med et hvidt tågeslør og en kompakt stilhed. Man skulle tro at alle havde efterårsferie, for ikke en eneste bil kan jeg høre nede på gaden, men jeg ved jo, at det er de færreste der kan tillade sig at sove længe idag, så mon ikke den sædvanlige baggrundsstøj indfinder sig før eller siden og når jeg mindst af alt venter det.

Jo, dér var sørme den første firhjulede…

Morgenkaffen drikkes langsomt. Hver en mundfuld nydes stort, fordi jeg igen kan smage det jeg får i munden og så er der pludseligt noget ved det hele igen.

Jeg skal have bladret nogle kogebøger igennem idag, for med min mors start på en miniferie, så skal hun også få lov at mærke den og derfor har vi ikke været sene til at invitere hende til spisning i aften. Det må ikke indeholde hvidløg, det skal helst ikke være for eksotisk (hendes udtryk, når der går for meget krimskrams og kokosmælk i den) og det må meget gerne være traditionelt, så dermed ved jeg også, hvorfra jeg har min forkærlighed for det gode gamle velkendte. Alt nyt tages imod med forsigtighed og skeptisk undersøgelse, men det får som regel chancen. Sådan er min far også og jeg er ikke bleg for at sige, at jeg bærer med smil min sære byrde, for det gør jeg. Der er nogle punkter i livet, hvor man godt må være en kræsenpind og selektivt udvælge sine oplevelser. Sådan er det bare…

Nå, koppen er tom nu, så jeg vil fylde den op igen og bevæge mig ind i stuen til yngste, som tripper utålmodigt for at få læst et eventyr.

Torsdagen er skudt igang. Hav en rigtig god en af slagsen derude : – )

PS. jeg tror valget bliver skinke (nej ikke kylling) i cola. Det er ikke så farligt, som det lyder…

  1. En far siger:

    Da mine forældre stadig boede sammen, var min far fanatisk bange for, hvad han kaldte for “narrestreger” i maden.

    Det kom så vidt til sidst, at oregano var en narrestreg. Det eneste der efterhånden var tilladt, var salt og peber.

    Men jeg synes godtnok den der med cola på skinke lige skal dokumenteres og aftestes, med test-rapport her på siden. Det lyder yderst suspekt.

  2. Anita siger:

    Jeg lover dig Farmand, den smager så fuglene skriger mod himlen!!!

    Det er en Nigella-opskrift og faktisk, så skal skinken stå og koge i colaen i et par timer, sammen med de øvrige ingredienser naturligvis, og det lyder ligeså mærkværdigt som kylling i cola, men det har en fantastisk smag af både salt og sødt på én og samme tid.

    Mnnn… du kan roligt prøve den og vil du ha’ opskriften, så siger du bare til ;)

  3. En far siger:

    ’til’ (du har mailen i kommentaren)

  4. Anita siger:

    Farmand – du har fået indermajl ;)

  5. En far siger:

    Husstanden siger mange tak! :)

  6. Anita siger:

    Det var såmænd så lidt. Jeg håber I får afprøvet retten med det døde dyr ;)

  7. En far » Blog-arkiv » Fastalan og Bedstemor Dorte - copycats on the loose siger:

    [...] Indenfor blev der lavet “snakke snegle” fra Alberte’s børne bagebog. Fire af dem med Nutella i (næsten lige så underligt som Skinke i cola, men også kun næsten). [...]

  8. Ina siger:

    Den der opskrift, den kunne jeg da også godt tænke mig, lyder jo fantasisk ;-)

  9. Anita siger:

    Ina – jeg har desværre ikke bogen med opskriften længere, men du kan finde den her i engelsk udgave :)

Hvad har du på hjerte?