Yngste og jeg sad i eftermiddags og skulle blive enige om, hvad aftenens menu skulle stå på og pudsigt nok, kunne vi ikke blive helt enige. Det plejer vi nu ellers nok at kunne, men ikke lige idag.

Foreslagene lød på alt lige fra kartoffelsuppe til noget-med-tzatziki, men dét den ene havde lyst til, det havde den anden ikke, så sådan gik det altså til, at vi til sidst blev enige om mellemmadder og stegt torskerogn. Til denne torskerogn hører der sig frisk citronsaft og det havde jeg ikke just på lager, så derfor måtte vi en tur forbi gartneren i øsende regnvejr incl. gummirøjser og regnjakker og det gik jo hverken værre eller bedre…

Godt nok kom vi hjem med den citron vi skulle bruge, men vi faldt også lige over nogle lækre druer, saftige pærer og en pokkers masse fine blomster.

Faktisk blev det til to buketter af de fineste krysantemum, en lysegrøn bregne, en potte med vinrøde gerbera og to grønne sivagtige duske til skænken i den mørke entré.

Det går bare altid galt for os, når vi besøger den rare gamle gartner og det er bestemt ikke fordi han står og lokker med smagsprøver af de friske frugter eller fordi han bare er så godt et handelsmenneske, så vi altid kan slå en bette handel af, som jeg naturligvis synes er til MIN fordel.

Nej nej, det er skam udelukkende fordi han er så dejlig at frekventere og har de skønneste sager, som vi kun kan fristes af. Kun derfor… næsten.