Utroligt hvad man udsættes for, når der er håndværkere ved døren.

Jeg kan ihvertfald roligt konstatere, at jeg har fået mit daglige grineflip og dét på grund af en yderst fræk og flabet tometers tårnhøj-og-helvede fyr, som trådte indenfor i mit hjem idag og på flydende høwhøw-vestjysk proklamerede, at jeg burde bage en ordentlig røvfuld boller til ham og makkeren, inden de skulle holde fyraften.

Lidt senere truede selvsamme tårnhøje-og-helvede slagterhund med at smide alt sit tøj, fordi han efterhånden havde fået varmen af sit renden op og ned ad alle trapperne.

Til slut var han ved at brække sig af grin, da han opdagede, at jeg er så lille og det nye monstrom så stort, så jeg faktisk ikke helt kan nå op til de øverste hylder i køleskabet uden enten at stå på en skammel eller direkte sætte i et stort hop for at nå helt op! Ja ja, til grin kan man altid blive, men så er det jo godt, at jeg kan spille med på strengene…

… og sådan gik det også til, at den emsige dame fik sit ventede indlæg om det køkkeninventar, som jeg er så knaldhamrende glad for og et billede blev det ovenikøbet også til.

Det’ eddermame fedt at have fået det til huse : – )

- det er, hvad jeg har fået denne morgen, hvor jeg atter lyttede til Pernille Vallentins smørlækre stemme.

En kort overgang troede jeg faktisk det var Swan Lee og om Vallentin har valgt at være en Swan-wannabe skal jeg lade være usagt. Ihvertfald kan jeg li’ stemmen og jeg kan li’ musikken og det må jo siges at være det vigtigste og så kan navnene jo egentlig være så inderligt ligegyldige.

Det samme kan hendes uhyggelige udseende. Den stakkels pige er alt alt for tynd med store uhyggelige øjne. Hun kan godt skræmme mig lidt, så jeg nøjes bare med at bruge mine ører istedet.

Hør hende her…

Idag kommer det. Idag skal jeg juble og hvine som en gal. Idag skal jeg stille stå og betragte, beundre og sukke glad. Idag bliver alting så meget nemmere for mig, for idag kommer mit nye køle/fryseskab nemlig og som om det ikke er nok, så kommer der også et nyt glaskeramisk komfur med varmluftsovn.

Sidstnævnte har jeg dog før været i besiddelse af, så intet nyt dér, men det gør til gengæld også min glæde og forventning så meget større, fordi jeg ved, hvor fleksibelt det er i forhold til mit almindelige oldgamle arvede komfur, der nu har aftjent sin værnepligt og senere skal stedes til hvile på hvidevarekirkegården.

Det er vist ikke nødvendigt at bruge flere vendinger for at illustrere, hvor meget jeg glæder mig til det hele. Det gør jeg bare. Helt vildt meget!

Jeg mærker det noget så tydeligt. Yngste er i et regnvejrsmandagsskumlende dårligt humør og mumler revsende for sig selv. Konstaterer hårdt og skånselsløst, at ældste og jeg er hans plageånder og at vi bare er dødirriterende lige præcis idag.

Vi kigger bare på hinanden og smiler overbærende, men kun når han ikke ser det. Det skulle jo nødigt ende i et eksplosivt orgie af de eder, han allerede nu sidder og kaster rundt i lokalet.

Jeg gad nok vide om en lille historie, et glas solbærsaft og et varmt tæppe kunne mildne ham lidt? Det skal ihvertfald prøves…

Når kæresten ganske kort SMSer fra Bangkok og samtidig bedyrer, at det er hundedyrt og at det nok kun bliver til denne ene, så er det altså sindssygt svært at lade være med at sende én retur. Det bliver jo både dyrt for ham og for mig, så jeg glæder mig derfor selvsagt, til han atter er med mig på computeren.

Måske blir’ det først om en uge, så jeg venter med spænding og længsel…

Og siden dette blev skrevet… så har han både ringet til mig, samt givet grønt lys til, at jeg godt måtte sende en enkelt SMS. Måske kommer han ovenikøbet online allerede iaften, sååå… JUHUU : – )

Jamen hvorfor dog ikke fortsætte med computerknaset, når nu jeg var så godt igang igår.

Idag står den på en stationær maskine som ikke vil starte ordentligt op (melder fejl), så der er forsøgt med både gendannelse og adskillige genstartsforsøg og nu er sidste mulighed så at geninstallere Windoze. Om det hjælper vil tiden vise, den er ihvertfald igang med at arbejde nu og indtil da, har jeg heldigvis den bærbare at sidde ved.

Længe leve den herlige frihed…

Update: dét hjalp med en geninstallation, men jeg ved også, at det er en stakket frist. Maskinen trænger simpelthen hårdt til at blive formateret, men jeg orker ikke at gå igang med forarbejdet ligenu. Heldigvis er mine to løftede pegefingre ikke tilstede lige i øjeblikket, så jeg fortsætter med at computerrode lidt endnu ; – )

Som altid, når jeg afprøver nye designs, skal der være en torn i mit øje og det blev så kommentardelen denne gang og da jeg ikke er for god til at tolerere øjebæer, har jeg set mig nødsaget til at fjerne det nye design, indtil videre, og hoppe tilbage til det gamle.

Jeg tager det nye op igen på et senere tidspunkt eller går simpelthen igang med et nyt. Nu får vi se. Sengen kalder. Godnat og sov godt…

Som du ser, så har jeg skabt et nyt og anderledes design, men der er en slange i mit paradis. De nyankomne kommentarer ude i menuen, vil ikke som jeg vil, så derfor er mit store håb nu, at der sidder en kodehaj derude, som måske kan hjælpe mig på vej.

Til information kan jeg fortælle, at jeg har installeret et Get Recent Comment plugin, som førhen virkede ganske fint, men nu ser det altså ud som om den opfører sig tosset, fordi der er kommet en venstrestillet menu frem her på siden. Jeg er nok klar over, at det er i mit CSS skoen trykker, men jeg kan, efter adskillige forsøg, stadig ikke finde fejlen.

Kan du hjælpe mig ? Pleeease…

Så er jeg tilbage på min sædvanlige pind i Holstebro og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det kom en smule bag på mig, at det allerede skulle være nu. Jeg havde simpelthen fået sådan fat i det, at vi i bedste fald kunne få tiden frem til søndag sammen, men det skulle vise sig at være en misforståelse fra min side.

Men skidt nu være med det. Han er blevet sendt godt afsted og knusene, som jeg så forbandet hårdt havde brug for, er da også blevet givet i stor stil og heldigvis, så har jeg stadig hans duft på mine fingre. De bliver altså ikke vaskede indtil han kommer hjem igen… eller…ja… ; – )

Besøget hos hans mor idag gav mig den ro i kroppen, som jeg havde forventet og misserne blev nusset godt og grundigt på maverne – da de vel at mærke endelig valgte at droppe den tøsede fornærmethed over at være blevet sendt hjemmefra, men de skal nok få at mærke, at det er den bedste pension, de overhovedet kan komme på, så ingen kattejammer dér!

…

Efter at have frekventeret det lokale Bøfhus, er jeg fyldt med mad og mæthed. Kaffen er sat over og nu skal der drivedases resten af aftenen. Imorgen kan jeg sove længe og det bliver vel til et sted mellem kl. 8 og 8.30, hvis jeg kender mig selv ret, men det er nu også stadig længe i min bog. Hverdagen starter jo kl. 5.30, så søndag morgen bliver den rene luxus.

Kaffe kaffe kaffe… hav en god aften derude : – )