Underligt, som en lørdag kan føles både kort og lang, når man sådan har ligget vandret det meste af dagen, for hvor blev tiden lige af !? Jeg har ikke engang sovet den væk, men jeg kommer stadig ikke udenom, at jeg føler jeg har spildt den, men samtidig ved jeg jo også godt, at det har været det bedste for mig at tage den helt med ro, når nu jeg har haft muligheden for det.

Her til aften føles alting heldigvis så meget bedre, så jeg håber på at kunne være en smule mere oprejst imorgen og få hygget lidt mere konstruktivt – hvad det så end er.

Om lidt er der Matador, så jeg tror jeg vil prøve at få en enkelt kop kaffe ned med et stykke ristet brød og en saftig pære. Om ikke andet, så kan det da altid komme op igen, men nu får vi se. Skidtet skulle helst blive indenbords, så jeg kan få sat en stopper for den larmende mave, som skriger af sult.