Jeg keder mig aldrig
Jeg vimser jo sådan set bare lidt rundt og gør klar til weekenden.
Der er tøj som skal vaskes, dippedutter (som vi ikke skal komme ind på hvad er) der skal købes og medbringes, gummirøjser og regnjakke som skal smides i bagagerummet, olien på bilen skal tjekkes og tanken fyldes op med benzin.
Jeg skal pakke taske, hvilket jeg så venter med til imorgen aften, medicinen skal endelig medbringes og så mangler jeg sådan set bare at gøre det sidste af hjemmet rent, så jeg ikke skal starte hjemkomsten på søndag, med at føle mig stresset over noget, der ligner et bombet lokum, såsnart jeg linder på hoveddøren.
Ungerne skal passes og plejes, såvel fysisk som psykisk, så der har faktisk været nok at tage sig til idag.
Jeg keder mig simpelthen aldrig og skulle jeg gøre det, så er det helt og holdent min egen skyld.
… og NU er det snart fredag!



























tors. 3 aug. 2006 kl. 12.47
dippedutter ?
tors. 3 aug. 2006 kl. 13.24
Se, det var jo noget der ikke skulle tales om og nej, det er IKKE kondomer, som jeg et andet sted er blevet spurgt om, men en kvinde har sine dippedutter og dingenoter, som kan være meget rare at tage med sig, når man skal ud og lufte skørterne… og du blev ikke en snus klogere. Godt! :D