Rigdom
Slendreturen i gågaden var aldeles indbringende. Ikke så meget i materielle goder, som i morskab og hygge.
De glade hilsener fra stodderne på Bænken lød højt og larmende, da vi gik forbi og én af dem genkendte mig fra mit tidligere arbejde på værestedet.
Dog blev det ikke til så meget sludder idag, da jeg havde ungerne med, men yngstes tatovering på armen blev dog rost til skyerne og spritternes brune lædrede arme, fyldt med tattooes, fik han da også lov at se.
Lidt senere mødte vi en anden stodder, som bestemt mente yngste skulle have én af hans ballondyr, så han begyndte at puste og puste, til hans spritnæse blev mere gasblå end sædvanligt, og han nåede lige akkurat at overrække sabel-ballonen til knægten, inden cykelbetjenten nåede hen til ham. Dér var vi heldige…
Hovedet på sømmet blev dog slået, da vi sad og spiste is og yngste fik øje på BS og hans lille familie og spontant, og lidt for højt, udbrød med skinger stemme:
” Seeee… det dér ligner da BS!!! ”
For fanden, jeg ku’ have gravet mig ned, men heldigvis var manden åbenbart så vant til det, så han bare kvitterede med et smil, hvorefter han tog sin dreng i hånden og slendrede videre nedad strøget.
Alt i alt en superdejlig dag med unger, høj sol, glade mennesker og en forbandet masse tyskere med kæmpestore hunde.
tirs. 1 aug. 2006 kl. 09.23
Er han så bare tilnærmelsesvis lige så lækker i virkligheden som på fjernsyn?
tirs. 1 aug. 2006 kl. 10.18
Jeg synes han er ligeså lækker at se på i virkeligheden. Han er måske endda mere lækker IRL, fordi han så er “sig selv” i sin hverdag, når han slendrer rundt og handler ind og hyggesnakker med sin kone og deres barn. Han falder ind i menneskemængden og hvis ikke man er skarp i øjet, så når man ofte ikke at se, at det er ham, der lige er gået forbi :)
tirs. 1 aug. 2006 kl. 18.58
Ha – min søn ville være sunket i jorden af skam – han er ung nok til at blive vildt benovet over at møde sine helte, og gammel nok til at blive flov, hvis han kommer til at glo lidt….
For nylig var vi i .Hurup, hvor min søs har sommerhus – ret tæt på Ebbe Sands sommerhus (vi var der først!). Da vi kørte forbi hans hus, stod han i forhaven og spillede fodbold med sin søn. Andreas ku’ ikke lade være med at kikke (Sand er en af hans helte) og var S flov bagefter, fordi han mente, at Sand havde lagt mærke til det… *SS*
tirs. 1 aug. 2006 kl. 19.31
Søøødt :D
Jeg ved hvordan din knægt har det, for jeg “led” selv under det samme, da jeg var en lille pige med rottehaler, men man skal ikke tage fejl af min bettepurk, for da ældste spurgte ham efter, om han ikke skulle hen og have en autograf, da lignede han én som kunne krybe i et musehul ;)