Til at holde ud
Jeg tænkte nok, det var bedst at vente med must-tingene til idag, hvor køligere temperaturer er trådt i kraft. Meget er da også allerede sket, men jeg tager tingene i det tempo jeg gider. Der er jo ikke en snus jeg hastigt skal nå, for han kommer først iaften og inden da, skal jeg nok sørge for at have fået lidt styr på mit hjem igen. Jeg har de næste mange timer foran mig og jeg dribler stille og roligt rundt med dem, som det nu passer sig ind i mit energibarometer.
Imorgen står den på en god lang køretur, da de dejlige nordjyske folk venter os med kaffe, hygge og aftensmad og vi glæder os meget.
Jeg ved jo hvad jeg kommer op til, men det gør min gode halvdel derimod ikke. Han har kun fået fornemmelser ind under huden, eftersom jeg har prøvet at fortælle mig lidt frem og give et indtryk af de mennesker, som er så helt igennem specielle på en helt unik måde, jeg aldrig har set lignende andre steder før. Jeg tror han fik et ret godt indtryk af spradebasserne ; – )
Søndag eftermiddag kommer de dejlige unger hjem fra deres ferier og så tror jeg resten af den dag går med at fortælle, så munde og ører rødgløder.
Mandag står den på familietamtam fra den årle morgen, hvor turen går til Jesperhus Blomsterpark. Et sted jeg ikke har været i rigtig mange år og som jeg derfor glæder mig til at gense – denne gang med et fedt kamera i hænderne. Ydermere har jeg tænkt mig at udfordre mig selv, ved at slå et smut ind i den flaksende hule.
Jeg forventer bestemt ikke at blive kureret, men det er stadig fedt at kunne udfordre sig selv engang imellem og nu hvor jeg har chancen, så skal den altså gribes…



























fre. 21 jul. 2006 kl. 13.20
Vi glæder os :-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 13.26
Vil der være kardemommeboller ? :-P
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.03
Hmmm… det kan vel arrangeres ;-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.13
Hujer og hviiiner af fryd. Det er de bedste i verden :D
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.45
Anita, så underlige kan de heller ikke være! ;-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.48
Kardemommebollerne?
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.54
Jeg tror han mener Jer, Liselotte :-))
Skam dig Neurox! ;)
fre. 21 jul. 2006 kl. 14.54
Også dem! ;-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 15.01
Neurox – bollerne er bestemt ikke underlige. De er VIDunderlige og mht. familien, så har de sikkert deres egne underlige sider. Jeg har bare ikke fundet dem endnu :D
fre. 21 jul. 2006 kl. 15.25
Vi er vel allesammen underlige i et eller andet omfang… håber jeg :-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 15.34
Tak, jeg gør mit bedste! ;-)
fre. 21 jul. 2006 kl. 15.38
Det har jeg også klart en forventning om ;-)