Jeg elsker frugt. Der er intet så lækkert, som en skål fyldt til randen med frisk frugt i alverdens forskellige varianter.

Noget er hårdt, andet er blødt og farverne dækker et langt stykke rundt om farvepaletten, så det er altså ikke kun smagsløg og mave der forkæles, når en sådan skål stilles frem. jnene gør ligeså, så det er noget vi jævnligt praktiserer her i hjemmet.

Jordbær med mælk, fløde og sukker eller måske ligefrem dyppet i chokolade smager, så den søde tand skriger efter mere. blekagen er syndig lækker blød og knasende og saligheden vil ingen ende tage. Bananlagkage er en god tung sag, der som regel kun lokker til et enkelt stort stykke. Melonerne kan forvandles til en frisk sommerdrik og det samme kan den lille syrlige kiwi og de søde appelsiner.

Kirsebærrene skal spises mund til mund med en kæreste.

Der er nok at vælge af, når vi går amok i frugtskålen, men alligevel har jeg en yndling, som har fulgt mig, siden jeg som barn plukkede min allerførste pære fra træet i haven.

Pæren er sød, blød og lækker. Ligegyldigt hvornår jeg tager en bid, så føler jeg mig forfrisket og får slukket min tørst, lidt på samme måde, som når jeg spiser vandmelon. Jeg mindes ovenikøbet, at der i min barndom fandtes en pære-is !?

Pærens form gør den dejlig nem at holde på og så kan den bruges til fantastisk mange ting.

Jeg vil til hver en tid sværge til den pære, som lader safterne løbe ned over min hage i stride strømme, thi den pære har dét, en god pære skal have…