Det gik lige så godt
Jeg er nu midt i min anden og sidste uge som mor uden børn og sandt at sige, så har jeg ikke savnet dem.
Jeg er glad for at evne dét, at kunne sende dem afsted på ferie og være tryg og glad for det uden at have de mindste bekymringer om deres ve og vel og så ellers leve mit liv som egoist. Jeg er bevidst om, at jeg gør det så godt til daglig, så jeg med sindsro og uden dårlig samvittighed, kan afholde min helt egen ferie og gøre præcist de mor-ting, jeg ellers ikke ville gøre med dem.
Mine hverdage i ferien har været alt for svævende og skødesløse til, at jeg ville kunne byde mine børn den form for livsstil, men når jeg kun er mig, så gør jeg det og det har været en stor stor fornøjelse.
Her til morgen sidder jeg så og følger op på diverse blogs. Læser de sure og de glade og pludselig fanger mit øje et velkendt ord fra yngstes ordforråd.
BANG! Jeg savner helt af helvede til nu. Savner at have ham ved min side i bilen og ved motorens opstart høre ham sige:
” Kom så. Få fart på mukkebikken mor “
jjj, nu gik det lige så godt altså… ; – )
ons. 19 jul. 2006 kl. 12.09
Det er en god evne at have – du får ladet så dejligt op, at du bliver en ekstragod mor, når de kommer hjem igen!
Når du ikke sidder med forgrædte øjne og tomme arme og savner dine børn hele ferien, er det jo også meget sjovere for dem at tage afsted….
Nyd det, Anita!
(Vi er igang med vores “anden ferie” lige nu – der hvor ungerne er hos farmand, og vi holder ferie HVER dag fra 16 til 8… ;-)
ons. 19 jul. 2006 kl. 12.13
Lige præcis. De kan mærke at det er godt for alle parter at få luft og rum hver for sig, så det er aldrig svært for mig at vinke farvel til dem :)
Rigtig god kærlighedsferie til Jer ;)
ons. 19 jul. 2006 kl. 13.12
Man skal kunne begge dele – slippe og have ro i at de er afsted (og nyde sit eget selskab … en dag flytter de jo hjemmefra) – og savne, for man elsker jo de unger.
ons. 19 jul. 2006 kl. 14.51
Som jeg sidder her kan jeg ikke forestille mig, at jeg vil blive den mor, som desperat forsøger at holde ungerne i kraverne, så de ikke flytter hjemmefra – men man kan seføli aldrig vide :D
Jeg nyder at være sammen med mennesker, men jeg nyder i høj grad også at være i mit eget selskab og det er vidunderligt og tiltider befriende at evne den slags :)
ons. 19 jul. 2006 kl. 20.27
:) Jeg har haft lidt samme oplevelse – det er pragtfuldt at være fri for dem, her er rydeligt næsten konstant, men lige pludselig kommer det snigende…og nu må de egentlig godt komme hjem igen.
NU sagde jeg! :)
tors. 20 jul. 2006 kl. 09.07
haha … min den store er jo 19, og ind imellem tænker jeg “flytter han ikke snart hjemmefra??”.
Men jeg tror, jeg kommer til at savne ham, når han gør … og det varer jo nok ikke mange år… :-(
tors. 20 jul. 2006 kl. 12.06
Vi vil garanteret komme til at savne aktiviteterne og ‘støjen’ ;)
tors. 20 jul. 2006 kl. 21.50
Hmmmmm …. gad vide om den med mukkebikken var min skyld? Jeg har i hvert fald brugt lige netop det ord for ganske kort tid siden :D
tors. 20 jul. 2006 kl. 21.55
Det var det faktisk Kenneth, men nu er savnet gået over igen ;)