Jeg er færdig!

Så er veninden ekspederet videre i systemet.

Helt ude på landet, hvor svinene går med nummerplader og kragerne vender om, skal hun og hendes 3 børn og 3 misser nu bo i det skønneste kæmpestore hus med have og vanvittigt mange tønder land til og jeg under hende sgu alt det bedste. Også selvom jeg er så misundelig, så det driver af mig med grøn sved ; – )

Meget kan man altså sige om at bo på landet i et mikroskopisk lille lokalsamfund, men det skal de dælme have, de raske stærke ungersvende; da de hørte at en lastbil skulle tømmes, så var de på pletten uden at kny det mindste! Sådan!

Det gav os lige et kæmpemæssigt run på og ALT var inde i huset på knap 3 kvarter. Sådanne mennesker burde der ærlig talt findes mange flere af i det danske samfund!!!

Hvis nogen har den fjerneste idé om, hvad det lige gav af overskudskræfter til os, der havde slidt og slæbt siden kl. 10 i formiddags, så har I sikkert fuldstændigt ret. Vi kunne pludselig knokle den sidste røv ud af de bukser, der var drivvåde af sved i forvejen, men det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er FRDIGE nu…

Jeg havde dog ikke forventet at skulle hjem til mig selv for at holde helt fri endnu, for der var jo stadig en tøjvask og en rengøring, der hang som et spøgelse over mit hoved, men jeg tog grumme fejl.

ldste havde sgu gjort hele lejligheden ren og lovede at klare tøjvasken imorgen!

Jeg er S færdig og S glad og NU skal jeg altså i bad. Måske skal jeg også lige pleje det blå mærke jeg fik af en skulderlammer, da jeg i et øjebliks vanvid ville slås lidt med de store drenge – men bare rolig; de fik et lag bank tilbage igen ; – )

Hav en rigtig god lørdag aften derude : – )

Hvad har du på hjerte?