Mor er ikke vred
- mor er skuffet. Meget skuffet!
Af alle mennesker, hvor kunne du så ? Hvordan kunne du få dig selv til at bryde vores aftale ?
Var det lige behændigt at lade denne ømfindige fortælling, som kun hørte til indenfor vores rundkreds, sive ligeså stille ud, da der alligevel ikke var andre emner at tage fat på omkring middagsbordet… nåja, jeg var der jo heller ikke til at kunne sparke dig HRDT! over skinnebenet, fordi du fortalte det, så det ville jeg jo nok slet ikke opdage, når nu jeg ikke var der i egen persona.
Det er ret sandsynligt, at jeg heller ikke ville have opdaget det – hvis altså ikke det var fordi du endnu en gang skød dig selv i foden idag og lod mig vide, at du ikke kunne holde din kæft overfor andre.
Og så vil jeg skide højt og flot på, hvem disse andre så end er og om det er levende eller døende. Har man en aftale, så har man en aftale! Færdig punktum!
Gad vide, hvor meget der egentlig er røget ud igennem tiden, som kun har hørt til hos os. Puha, jeg tør slet ikke tænke på det…
Min tillid er som borte med blæsten. Det gør ondt af helvede til, men nu ved jeg, hvor jeg har dig og hvilke forholdsregler, jeg er nødt til at forholde mig til.
Kort og godt; jeg skal bare holde min kæft, så kommer det aldrig videre i systemet. Det burde være så uendelig let at praktisere, så det er det jeg gør nu.
Det’ fandme ærgerligt og mor er dybt skuffet. Hellige løfter og brudte aftaler og i Guder, hvor jeg dog hader det af et godt hjerte…
PS. for god ordens skyld skal jeg nævne, at dette indlæg IKKE handler om min kæreste. Så behøver ingen at spekulere på og evt. snakke om dét.
fre. 30 jun. 2006 kl. 19.58
v Anita – det var en træls oplevelse :-(
fre. 30 jun. 2006 kl. 20.32
Det sørgelige er, at det ikke kun er denne ene gang. Der har været flere “smuttere” og hver gang har det gjort mig ked af det, så nu tager jeg affære og gider ikke mere.
Jeg må passe på mig. Der er ingen andre end jeg selv til at gøre det. Iøvrigt hjalp det også at få skuffelsen skrevet ned og ud, så det var et sted ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. Trods alt ;)
fre. 30 jun. 2006 kl. 20.32
Er da ked af at hører at du har haft en dårlig oplevelse, hvor din tillid til en anden er blevet brudt. Men tager hatten af for vedkommende, at han/hun har fortalt dig det. De kunne have ladet være.
Og til overskriften. Mor er ikke vred, mor er skuffet. Ja det er det værste nogen kan sige, eller også er jeg bare hypersensitiv da min mor har brugt denne sætning i mere end dårlig sammenhæng.
fre. 30 jun. 2006 kl. 20.37
Vedkommende har ikke engang fortalt mig det bevidst. Det røg ved en fejl ud, da jeg sad og talte med personen og jeg kunne også se, at denne øjeblikkeligt stivnede. En slags Ups, der var noget som jeg ikke skulle have sagt og på den måde opdagede jeg det, desværre.
Jeg er ked af at du har det skidt med de sætninger (udtryk) der nævnes, men det var lige det første jeg kunne komme på, da jeg skulle indramme, hvordan jeg havde det :-S
fre. 30 jun. 2006 kl. 23.05
Anita – det er nemlig det gode en blog kan bruges til, få skidtet UD. Så rumsterer det ikke då meget i éns hovede.
Stort knus herfra.
fre. 30 jun. 2006 kl. 23.14
Det er rigtigt, men da jeg langt fra er anonym, så kan jeg ikke få alt ud som måtte tynge, men jeg kan tage toppen af brodden.
Tak for knuset :)
lør. 1 jul. 2006 kl. 01.30
Uff hvor jeg dog kender den der fornemmelse! Har oplevet det tæt på egen krop også – her drejede det sig ikke kun om ting som skulle holdes mellem os, men også ting som tilhørte mig, som blev forsøgt taget fra allerførste geled i vennerækken.
Det geled blev revet ud, efter én gang for meget og voldsomt. Det efterlader et hul, men kors hvor opdager man meget som er fløjet hen over næsen når forvirringen sættes i perspektiv. Man tror jo på det bedste i netop disse folk, og har derfor ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved noget. På afstand finder man så ud af, at der gemmer sig rigtig meget bag forhænget, som man slet ikke var klar over.
Så yep – der er sikkert rigtig meget du ikke ved endnu, for når man først tør at kigge grundigt ned i den pose som er lukket op, kan man finde grelle ting som rusker sin grundvold. Man lærer en masse ved disse oplevelser, desværre lærer man også ikke at stole blindt på folk igen!
lør. 1 jul. 2006 kl. 06.20
Som hovedregel har tiden lært mig, at man aldrig skal fortælle andre mennesker (endsige ens bedste veninde), mere end man kan tåle det hørt fortalt ved et middagsbord…. :S
Men uden tvivl en rigtig træls oplevelse du der har været ude i … /comfort herfra
lør. 1 jul. 2006 kl. 09.02
Heidi & Buster – jeg tror på det bedste i andre mennesker, indtil andet er bevist. Det gør mig dog ikke dum og naiv. Forstået på den måde, at jeg ikke kunne drømme om at sætte min fulde og hele lid til deres diskretion og/eller ærlighed (både hvad angår fortællinger eller personlige ejendele) ved første øjekast.
Jeg har for længe siden lært, at hvis jeg bærer på noget , som jeg ikke ønsker skal komme videre, så er det bedst, at jeg holder min kæft. Alt for mange skrammer har lært mig dette og derfor overrasker det mig afsindidgt at opdage, at der iblandt den lille fine samling af betroede, findes et råddent led.
Af gode grunde bliver dette led ikke sorteret fra, men mit skattekammer er smækket i og låst forsvarligt.
Af skade bliver man klog, så som sagt, så er det ikke så skidt, at det ikke er godt for et eller andet :)