Når jeg ser, hvad himlen formår af maleriske kunster og får solnedgange, som denne, serveret flere gang om ugen i sommerperioden, så burde det være forståeligt, hvorfor jeg elsker min altan så højt. Forståeligt, hvorfor jeg elsker at trække derud med min kaffe, mine smøger og nu også min bærbare om aftenen, når alt ånder ro og fred og jeg har styr på tropperne i hjemmet. Hvorfor, jeg blir’ så stille.

Jeg elsker den stilhed der kommer, når solen går ned over byen og jeg glæder mig allerede til i aften…