Symptomlindring

Mælk Når man føler paraderne falde og kroppen svækkes, så opstår der symptomer. Disse kan i de fleste tilfælde lettes, så kroppen får det tåleligt igen. Varm mælk med honning er godt for en øm hals og kamillete er det samme. Næsespray giver luft på få sekunder og Gajolen gør det samme. Panodilen afhjælper hovedpine og en kold klud på panden kan gøre det samme.

Men hvad fanden gør man, når kroppen går i kramper over et teenagebarn, som opfører sig ligeså balstyrisk, som en sygdoms symptomer gange hundrede. Her hjælper ingen piller, drikke eller pastiller. Her hjælper kun samtale, konsekvens og arbejde arbejde arbejde.

Det kunne hun godt have ventet med at byde mig, til jeg var frisk igen. Altså…

  1. Ella siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 16.12

    v Anita – det er ikke til at forstå hvor kræfterne kommer fra, men jeg ved at du finder dem. Denne gang også. Held og lykke og mere bedring :-)

    Husker du Kan Jang?

  2. neurox siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 17.09

    Teenagere burde ha’ en pauseknap! :)

  3. Anita siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 19.26

    Alt er under fuld kontrol nu, men det tog også lige præcis alt det gode energi, jeg havde sparet op i mig, så nu kan det roligt siges, at sygdommen topper eksplosivt.

    Kan Jang har jeg grovædt siden jeg kom hjem i søndags, men det lader til, at det var alt for sent jeg kom igang desværre.

    Forældre, teenagere, ja børn generelt burde ha’ en pauseknap lige midt i navlen ;)

  4. Thomas siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 21.16

    God bedring Anita.

    Jeg går også selv med lidt murren. Jeg håber, det bliver ved det.
    Ellers har jeg i det mindste fået en lille, fræk, sort sengepartner, hvis det skulle gå helt galt ;)

  5. Anita siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 21.27

    Tak Thomas og du er bare skide heldig er du. Tillykke med det nye monster og så rigtig god bedring til dig også :)

  6. Lizelotte siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 22.24

    Arrgh — sympati herfra fra en med-teenage-mor…! Kan trøste med, at det går over – jeg har jo også en, som snart bliver 19 ;-)

    *gg* og jeg VIL ikke spørge hvad det er for et sort sovedyr, Thomas taler om!!

  7. Anita siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 22.52

    Tak for sympatien Lizelotte. Vi må sgu være stærke overfor de tidlige “voksne” ;)

    Ha ha, jeg ved nu godt hvad det er for et sort monster han taler om, så inden du gør dig alt for komplicerede forestillinger, så vil jeg foreslå dig at kigge over til ham – og blive overrasket :D

  8. Heidi siger:
    tirs. 30 maj. 2006 kl. 23.23

    Kan man måske pantsætte dem for et par timer mod et skud energi og tålmodighed, og så afhente dem igen, når energien samt tålmodigheden er blevet lagt på plads? ;-)

  9. Anita siger:
    ons. 31 maj. 2006 kl. 07.57

    Dét ville ikke være så ringe endda ;)

Hvad har du på hjerte?