– men det ER altså ikke nemt, når der ude i køleskabet ligger de lækreste sandwiches fra byens bedste sandwichbar. Min mave rumler og knurrer og skriger på mad og jeg er bare høflig og venter naturligvis på, at min gæst skal komme og spise med mig, men et lille grønt æble (eller to) kan vist ikke forstyrre appetitten, så det tror jeg lige jeg snupper i ventetiden.

Det bliver nok sådan rundt regnet et par timer eller noget i den retning og i den tid kan jeg så også passende følge med, når Marius går på scenen kl. 20.00.

God weekend derude.

” jeblik frøken, du har altså tabt dit hjerte… “

Jeg vendte mig rundt og kiggede på den unge mand, som havde påkaldt sig min opmærksomhed og ét sekund føltes som en evighed i en tankevrimmel, der kørte hele vejen rundt om bankende bløde hjerter og en romantisk replik fra en middelmådig sødsuppefilm.

Det viste sig heldigvis bare at være mit yndlings nøglevedhæng jeg havde tabt…

Idag er det Kevin´s fødselsdag – hurra hurra HURRA…

Han er blevet fejret med alt det han elsker. Han er blevet forkælet i hoved og r… og det samme sker i dette øjeblik henne i børnehaven.

Og når han hjem fra børnehaven går – hurra hurra HURRA…

Så skal han hjem og holde fest hos sin far, så den fulde opmærksomhed og den sande gaveregn er bestemt ikke stoppet endnu og han elsker det med hud og hår, den bette Ninjafyr ; – )

Jeg er havnet i en klemme, for imorgen aften sender DR1 Showtime kl. 20.00 og TV2 sender Scenen er din på samme tidspunkt. På DR1 kommer den smæklækre Jesper Lohmann og på TV2 kommer min søde nabo Marius og jeg vil ustyrligt gerne se dem begge!

Dilemma dilemma…

PS. videoen duer ikke, så jeg håber Showtime bliver genudsendt, for jeg er simpelthen bare nødt til at se naboen. Vinder han igen, styrter jeg over og klistrer flag på hans dør. Selvfølgelig gør jeg da det ; – )

My back hurts og mine fødder er helt ødelagte. Det føles, som om ryggen kan gå i baglås hvert øjeblik det skal være og jeg går i øjeblikket på nåle og ild, for hvert skridt jeg tager på mine fødder og altsammen skyldes det mit hæsblæsende tempo dagen igennem. At jeg har båret de samme støvler har gjort mere skade end gavn, men det sidste jeg har tænkt på er, at skifte fodtøjet løbende, så al denne jammerlighed må blive svie til min egen røv – selvom det næsten er det eneste sted, jeg ikke har ondt ligenu.

Såsnart det sidste vasketøj er hentet op i lejligheden, skal det dælme gøre godt at smide støvlerne og læne mig tilbage i stolen og tage den stumbletur, jeg så klart mener, jeg har fortjent. Jeg skal svælge i kaffen og smøgerne og… nåja, jeg skal forresten også have smurt madpakke og pakket weekendtaske til Kevin…

Men bagefter… bagefter S… og uhh hvor jeg glæder mig…

Præcist sådan har min dag været indtil videre. Jeg har været på turné med min personlige handywoman og veninde. Der er blevet grinet, handlet ind, spist frokost og rodet med foldegardiner til den helt store guldmedalje og det har været udbytterigt såvel fysisk, som psykisk.

Der er provianteret til den kommende weekend, hvor jeg får besøg fra storbyen, og jeg er faktisk så klar, som man kan være – okay, med undtagelse af min vasketøjskurv. Den har fået lov at være gemt og glemt, men den spøger i min underbevidsthed og derfor må den elimineres.

Dagens gulerod – jeg må ikke stumble, førend vasketøjet er væk!!!

Firefox er begyndt at fylde en del af mine dagtimer her ved computeren. Bla. på grund af et lille plug-in jeg fik nys om igår og som nu har besat mig så meget, at jeg rent faktisk bruger det som en slags gulerod for mig selv. Når der er ryddet op, vasket op og gjort rent – S må jeg få lov at sidde her igen og køre en tur på rouletten, men ikke før!!!

StumbleUpon er et lille plug-in med gigantiske muligheder for at komme rundt i verden og møde andre kulturer, religioner og ikke mindst mennesker. Det er slags virtuel roulette, der kaster dig rundt på tusindvis af forskellige hjemmesider med et indhold man selv har valgt, udfra de kategorier man holder af at beskæftige sig med og interesserer sig for og dét er i sandhed en kæmpemæssig tidsrøver af format. Nu er det sagt og sig ikke, at jeg ikke advarede dig…

Men nu vil jeg trække mig tilbage; jeg skal lige have min aftendosis Stumbling.

Yngste er efterhånden blevet helt god til at tegne. Selvom det engang imellem er ubegribeligt for andre, hvad det skal forestille, så kan det faktisk lade sig gøre at tyde faconerne, når blot han forklarer, imens han peger.

Her på det sidste er han begyndt at tegne huse, skyer og regn. Regnen består af lange lodrette streger og der er mange af dem, men hov… lige præcis idag regner det bare anderledes, hvis man tager et kig ud af vinduet. Det regner altså sidelæns…

1. det er utroligt, at yngste faldt i søvn ligesom Store- & Lille Nørd startede i TV, men han har også været oppe klokken kvalme imorges, så det er forståeligt nok. Han kan se afsnittene på nettet imorgen eftermiddag.

2. det er utroligt, at jeg så afskyeligt længe har fumlet rundt med det ene design efter det andet til det nye domæne og været ved at brække mig i kodesprækkerne rundt omkring i Stylesheetet og vupti – pludselig var den der bare! Det design jeg absolut bare må have på siden og et design, jeg ved, jeg ikke bliver træt af sådan lige med det første og dét hører i dén grad til sjældenhederne…

Det er det, jeg har arbejdet med siden i formiddags og derfor har der været langt mellem ord og svar på tiltale her på siden idag, men nu kan jeg ikke trække den længere og derfor er det nu (heldigvis) kun informationer der skal skrives ned “derovre” og så er den skid vist ved at være slået.

Jeg takker så tusind mange gange til O. Lindi og Neurox for at samle mig op, når jeg har været langt ude i brækfornemmelserne over koder, der fuldstændigt fuckede up for mig. Tak tak og tak : – )