Hul i hukommelsen
Jeg har lige taget den sidste mundfuld af den kaffe, der var i mit krus. Det er jeg altså stensikker på. Nu er den så fyldt op igen og jeg aner ikke, hvornår det er sket!
Anita ~
man. 6 feb. 2006 kl. 10.01 ~ Kommentarer (7)
man. 6 feb. 2006 kl. 10.05
Sådan er nogle formiddage. Underligt uvirkelige… og dejligt lange :-)
man. 6 feb. 2006 kl. 10.14
Ja, det må du nok sige. Det lader til, at jeg stadig har et par af den slags dage tilbage på kontoen ;)
man. 6 feb. 2006 kl. 11.19
Heheheh…ja det kender jeg ALT for godt. Sjovt og skønt – og mærkeligt!
Og de der kys ik….uhhhmmmm. Håber der er en der smider en opskrift – for så ved jeg da godt liiige hvad jeg fik lyst til at lave i eftermiddag :o)
man. 6 feb. 2006 kl. 12.33
Uha ja, det kender jeg godt. Og man er virkelig sikker på at man IKKE har fyldt koppen op….skørt
man. 6 feb. 2006 kl. 12.38
Jamen jeg kan bare SLET ikke huske, at jeg har fyldt koppen op. Overhovedet ikke og det kan jeg stadig ikke :D
man. 6 feb. 2006 kl. 12.43
Jeg kender det mest med når jeg cykler. Kører over et kryds også lidt efter tænker.. var der egentlig grønt eller rødt?
man. 6 feb. 2006 kl. 14.30
Jeg kan faktisk, skræmmende nok, have det sådan, når jeg kører bil. Hvordan faen nåede jeg egentlig hjem !?