Så smuk en morgen

Kong Frost var på besøg

Gader og stræder, biler og hustage var så fyldt med is her til morgen. Ikke bare frostsne, men virkelig is i lange baner og med iskrystaller, der blev så utroligt smukke af den sol, som spillede på alle facetter. Gåturen i den kolde friske morgenluft nød jeg mere end nogensinde før, trods det, at pigsko dog ville have været mere anvendelige, end almindelige gummisko som fodtøj.

Yngste vækkede mig med en konstaterende jubel – imorgen er det den 1 december og JEG GLDER MIG MOR. Jeg måtte sande, at det gør jeg faktisk også, ligesom jeg også glæder mig til så meget andet her i december…

– jeg glæder mig til at holde fødselsdag
– jeg glæder mig til at se én bestemt blogger for anden gang
– jeg glæder mig til at få styr på hjemmet
– jeg glæder mig til at se julekalender i TV
– jeg glæder mig til at købe de sidste julegaver
– jeg glæder mig til gløgg og æbleskiver
– jeg glæder mig til den sneboldkamp vi forhåbentlig får
– jeg glæder mig til at skrive julekortene
– jeg glæder mig til mange aftener i familiens skød
– jeg glæder mig til juleaften

December, kom nu…

  1. Liselotte siger:

    Sikke et smukt billede :-)

    Her var isen bare en gene, der var til at undvære, da bilen skulle startes i morges ;-)

  2. Ella siger:

    Der er meget at glæde sig til!!
    Tak fordi du minder os om det. :-)

  3. Anita siger:

    Liselotte – det var den nu også da jeg selv skulle igang med skraberen, men da jeg så fik øje på alle de her bittesmå fine iskrystaller på taget af bilen, så faldt jeg bare helt i staver :)

    Ella – det er der i allerhøjeste grad og det er ret tæt på, at jeg opfører mig mindst ligeså overskruet af glæde over det hele, som yngste gør :D

  4. zizi siger:

    Jeg glæder mig også – men med en lille smule fiffighed – så kan man allerede nu lave engle i “sneen” / frosten :D og det er såååå skønt :-)

Hvad har du på hjerte?