Larsen og Mathilde har så sandelig ret i deres gamle musiske postulat, der dog stadig holder stik, for det er koldt. Ikke bare koldt, men pivhamrendehvinende skidekoldt med frostgrader og iskolde lårbasser.

Det er også koldt her hvor jeg sidder i øjeblikket, for vinduerne er ganske vist isat, men rammerne, listerne og karmen mangler. Ergo er der på sin vis stadig åbent ud til kulden og kun et lag Rockwool ligger, som en skærmende enhed imellem mig og Kong Frost. I guder, hvor bliver det skønt, når det får ende og jeg tror godt jeg tør se frem til at få julepynten fundet frem på torsdag.

Egentlig er det jo også i god tid, men alligevel render jeg rundt med følelsen af, at være håbløst bagud, men jeg tror på at det retter sig altsammen, når vi kommer tilbage til normalen. Jeg er bare ikke den bedste til at tackle det her rod.

Computeren… eller rettere internettet valgte at genopstå fra de døde og jeg har købt et, tilsyneladende, fedt gyserspil til PC´en, så ligenu lider jeg ingen nød – altså bortset fra håndværkernes redskaber, lister, rammer og vindueskarme der ligger spredt på stuegulvet, sammen med de støvede aftryk fra arbejdssko på gulvene.

Det bliver altsammen godt igen, det bliver altsammen godt igen, det bliver altsammen godt igen, det bliver…