Længe siden sidst var det

– men ikke desto mindre var det fedt at opdage, at kroppen aldrig helt glemmer, hvordan man skejer ud til den årle morgen. Dog var der én ting den i sin iver havde glemt…
Morgendagens tømmermandshærgede og Panodilkrævende hjernemasse, de ømme dansemuskler, den svigtende synge skrålestemme og forgiftningens ubarmhjertige kvalme.

Alligevel lykkedes det mig at slæbe legemet udendørs for at trække frisk luft, slikke lidt efterårssol og gå en lille tur og minsandten om ikke det hjalp, som ved et trylleslag.

Nu skal resten af aftenen såmænd bare nydes i den store bløde sofa med en ordentlig røvfuld video, saltchips og ikke mindst Coca Cola. Ingen mocca til mig idag – tak…

  1. Frederikke siger:

    Det vil jeg oss, det der! Om et lille års tid i hvert fald ;)

  2. Pernille siger:

    Dejligt med en ligesindet :-) Mocca og tømmermænd er fuldstændigt uforenelige!!!!

    …og kaffe smager så grimt, når det kommer op igen ;-)

  3. Anita siger:

    Det gør gammelt øl altså også :D

    En ny dag er på vej, så NU kalder sengen højt og insisterende og jeg er den der er smuttet. Pænt godnat :)

  4. zizi siger:

    Kaffe og tømmermænd går ganske enkelt ikke i tråd … Næh du Cola – masser af cola og så junk food :D Det ved man, hvad er – når tømmerdimserne banker på ;-)

  5. Anita siger:

    Selv idag, smager kaffen ikke særlig godt må jeg sige. Der skal gå laaaang tid inden jeg skejer S meget ud igen.. men dén devise kender vi jo :D

Hvad har du på hjerte?