Ifølge denne artikel skulle Martin, som er mor´s kæreste, have ført bilen, da yngsteprinsen skulle hentes hos en legekammerat. Det forlyder, at dennes bror samt mødrende ophav også skulle have befundet sig i bilen og nu beskyldes mor´s kæreste så for, at ‘lege far for børnene’.

Havde det mon gjort en forskel, hvis det havde været Alexandra som havde siddet bag rattet og leger man far fordi man henter sin kærestes børn hos en legekammerat !?

Jeg fatter intet og ja, jeg er i den grad forarget over pressens klamme fortolkninger…

Nu da Qvinde og Sherry har offentliggjort lyksaligheden på deres sider, tør jeg godt komme med min egen jubel også.

Det var en fantastisk SMS at stå op til kl. 04.20 imorges. Lille Gustav har set dagens lys eller nattens mørke, om man så må sige, og for pokker hvor har han været længe ventet. En masse mennesker har glædet sig til ankomsten og nu har jeg fået vished om, som jeg engang sagde til Frederikke i telefonen, at en Lakrids bare er defineret som et hankøn – i mit lille hovede. Velkommen til verden du lille smukke menneske og rigtig Hjertelig Tillykke til forældre samt storesøster.

Weekenden begynder sgu godt :)

Kl. 17.25

Nu er her stille. Fuldstændig bomstille!

Det er en sjældenhed som næsten skal markeres i kalenderen, men altså… begge børn sover på dette ukristelige tidspunkt. De er helt og absolut trætte efter dagens dont som, for den ene, har foregået i henholdsvis dukketeater og skoven og for den anden, med skole, lektier og job.
Nu kan jeg kun krydse fingre for at der, ligesom sidste gang han faldt tidligt i søvn, er en knægt der kan sove lige til imorgen tidlig. Er der ikke, så er det min egen fejl, men jeg tør godt tage chancen…

Er I overhovedet klar over, hvor meget jeg nyder dette fantastiske rolige øjeblik !?

Update kl. 21.15 – yngste sover stadig, ældste er sammen med vennerne og jeg har haft bunkevis af topkvali-tid helt for mig selv. Dette har også givet mig tid til at tænke. Ikke bare på mig selv, men også på andre og mest af alt, er mine tanker gået til Frederikke og Ulrik. Jeg glæder mig enormt til Lakridsens ankomst, jeg tjekker mobilen konstant og det ender jo nok også med, at jeg drømmer om det hele. Baby baby baby…

Det kan godt være der er 750 siddepladser, men jeg har kun brug for én…

I den store hellige sal er der så fredfyldt og det er netop, hvad jeg i øjeblikket har behov for. Jeg kan bare mærke det trænger sig på og når nu præsten forkynder, at sålænge byen er åben er kirken det også, så skal jeg nu også nok finde et sted på bænken, som passer lige præcis til mig.

Jeg skal bare finde et tidspunkt på én af alle de mange Dage livet bringer med sig…

ldste fylder snart år og iblandt ønskerne er digitalcameraet at finde på sedlen denne gang. Nu er det så jeg får lyst til at være lidt smart, for hvis jeg nu vælger et rigtig godt et… ja, behøver jeg sige mere måske !?

Jamen altså, dagene stryger jo afsted med raske skridt og jeg prøver at følge med, så godt jeg nu kan. Kroppen værker stadig efter dagens strabadser, dog heldigvis ikke længere fødderne – gudsketakoglov for det, for jeg kan jo altså ikke sidde stille på min flade ret længe ad gangen.
Aktivitet avler energi og sandt er det, men okay, grænsen finder jeg så også, når jeg rammer hovedpuden om aftenen. Sødsuppenovellerne er efterhånden en saga blot når jeg er gået til ro og jeg når ligesom heller aldrig igang med en bog, før øjnene langsomt glider i. Sådan er det blevet og det er helt okay med mig. Så er der nemlig så meget mere at give sig til i weekenden, blandt så meget andet rart…

– ja min mund altså, men alligevel kunne den gabe over mere end jeg lige umiddelbart regnede med eller rettere, troede på, men jeg hørte altså pludselig mig selv sige Ja…

En post i børnehavens bestyrelse må være min sidste krampetrækning indtil videre og jeg glæder mig rigtig meget til yderligere samarbejde med det sted, vi alle er så utroligt glade for i vores hverdag. Jeg tror på det bliver rigtig godt, ikke mindst at få lidt mere indflydelse på de ting der foregår, men også at komme lidt tættere på de harmoniske og humoristiske mennesker, der tager sig af ungerne til daglig. De er ikke mindre end geniale.

Nåå ja, så er der forresten også rødvin som tak for samarbejdet o:-)

– at fylde vasketøjskurven med bjergtop på
– at lade sæben balancere på toppen
– at slæbe det hele vejen ned fra anden sal og lige om hjørnet og henover græsplanen og nedad flere trapper og hen i den anden ende af kælderen
– at putte hele møget i to maskiner og dosere sæbe
– at tanke penge på maskinerne

– og opdage, at vaskehuset først åbner kl 9.30 og at alle 5 maskiner allerede er booket op. Klokken halv står jeg klar dernede i håb om, at bare én af nøgletiderne er glemt.

For helvede, hvor jeg dog ønsker mig en vaskemaskine…

Update – den var glemt, så nu vaskes der på livet løs. Pyyyha, det er rart at være heldig engang imellem ;)

Hvis nogen stillede mig det spørgsmål, ville jeg have svært ved at svare, for dagen er blevet brugt på alt og intet. Noget var af betydning og andet var af temmelig ligegyldig karakter, men det var mest af alt sjovt.

Blandt andet besøgte vi for tredje weekend i træk planteskolen og nye drømme blev sået. Som bittesmå frø der bare skal have lov at ligge og forspire stille og roligt, strakte de sig helt op til uanede højder og dimensioner og fantasien ville ingen ende tage. Måske viser de sig en dag at være levedygtige og kan udfolde sig på smukkeste vis, måske når de aldrig at se dagens lys og forgår under mulden. Uanset hvad, så er drømme altid legale og vi elsker dem. I vores lille 3-personers familie er vi rigtig gode til at drømme og når vi først går igang, er nærmest intet umuligt.

Yngste havde skam også drømme og i øjeblikket går de fleste af dem altså på kæledyr. Fisk, hund, kat, fugl og kanin har været oppe som foreslag og han er mere end nogensinde parat til at være god mod dyrene, men desværre må jeg skuffe den lille mand. Vi må slet ikke holde kæledyr i lejligheden, så det har egentlig været nemt at sige Nej – men for pokker da, hvor kunne det være dejligt…