Stille aftenro

Efter en god lang dag med masser af informationer, spirende drømme og hyggelige familiebesøg med tilhørende kaffe og en sludder for en sladder, trænger jeg nu bare til at læne mig tilbage i sofaen og se én af de film, jeg spenderede en halvtredser på idag.

Jeg vil hvile krop og sind inden det går løs med bilhandel imorgen. I skrivende stund, har den ældre herre ringet for at fortælle, at han godt kan undvære sin bil og at jeg derfor godt må købe den, så imorgen sent eftermiddag, tager jeg min svoger under armen (eller også bliver det ham der tager mig under armen) og gennemgår bilen fra A til Z. I sådanne og mange andre situationer, er det virkelig prisværdigt, at have en mekaniker i familien. Han kan blandt andet dysse mig ned og oplyse mig om de faldgruber jeg ikke kender en disse til ;)

Men nu er det gysertid, hvad ellers…

  1. Liselotte siger:

    Hvor dejligt for jer :-)

    Nu bliver du nødt til at fortælle hvad det er for en bil denne gamle mand kan undvære…

    Jeg husker stadig min første bil – den blev holdt sammen af en strik om maven og kunne ikke køre stærkere end 90 km/t, men den var MIN MIN MIN ;-)

  2. Anita siger:

    Altså, min svoger påstår jo, at det er en lille postkasserød veteranbil. Jeg selv vil hellere kalde den en god gammel Ford Fiesta årgang 1986 ;)

    Det bliver så dejligt, at jeg har svært ved at finde ord for det. Det giver os en enorm stor frihed og vi kan nu komme lidt længere ud i naturen, end til de gængse kolonihaver. Nu kan vi lettere komme en tur til havet og i skoven, vi kan handle stort ind og kun gå én gang istedet for to, vi kan nemmere komme til vagtlægen når yngste skal have endnu et klip i skadestuekortet og vi kan endda køre helt til Gug, hvis det skulle være. Skulle det være… engang ? ;)

  3. Liselotte siger:

    Naturligvis skulle det da være… når man får bil, får man også vinger :-)

  4. Frederikke siger:

    Du gir’ den rigtig i øjeblikket ;)

  5. Anita siger:

    Jeps, bare en lille smule ;)

Hvad har du på hjerte?