Efter en god lang dag med masser af informationer, spirende drømme og hyggelige familiebesøg med tilhørende kaffe og en sludder for en sladder, trænger jeg nu bare til at læne mig tilbage i sofaen og se én af de film, jeg spenderede en halvtredser på idag.

Jeg vil hvile krop og sind inden det går løs med bilhandel imorgen. I skrivende stund, har den ældre herre ringet for at fortælle, at han godt kan undvære sin bil og at jeg derfor godt må købe den, så imorgen sent eftermiddag, tager jeg min svoger under armen (eller også bliver det ham der tager mig under armen) og gennemgår bilen fra A til Z. I sådanne og mange andre situationer, er det virkelig prisværdigt, at have en mekaniker i familien. Han kan blandt andet dysse mig ned og oplyse mig om de faldgruber jeg ikke kender en disse til ;)

Men nu er det gysertid, hvad ellers…

Da jeg aldrig tidligere har været ejer af en bilforsikring, er jeg selvsagt en ren lækkerbidsken for de rædselsfulde sælgere. Ja undskyld mig, men jeg er allerede fyldt med irritationsknopper over deres evindelige forsøg på at lokke mig med kroner/ører, tilbud en masse og “vi er bare S meget bedre end alle de andre” – men jeg vidste det jo godt da jeg løftede røret.

Jeg har indhentet forskellige tilbud som førstegangs-bilforsikringstager og jeg må sige at prisen svinger uhyrlig meget og at der er stor forskel på fisk. Såvel kunder, som sælgere.

Den første jeg fik i røret var, i mine jyske ører, en vaske københavner med flade a´er og et “ikk´” som det afsluttende ord efter hver en sætning der kom speedsnakkende ud af hans mund. Han får ALDRIG mig som kunde. Han var for dyr, alt for ivrig og alt for irriterende at høre på, så jeg sagde pænt tak for oplysningerne og lagde røret på.

Den næste i røret var også københavner, denne gang kvindelig, med en behagelig rolig stemme der selvfølgelig oplyste mig om min forespørgsel og intet andet end det! Tusind tak for det dame, det var lige præcist dét jeg ville. Iøvrigt var hun mange penge billigere end ham med de flade a´er, så deeet…

Så langt så godt, men endnu ikke færdig, så imorgen ringer jeg videre i min jagt på den billigste bilforsikring.

Jeg har fundet mig den bil jeg gerne vil købe og ligenu går jeg, som katten om den varme grød, og venter spændt på et opkald fra en ældre herre. Han skal lige forhandle med sig selv om, hvorvidt han kan undvære den bil og hvis han kan, så er den min lige om lidt :)

Penge er ikke alt…

Hold da op, hvor er der mange som elsker at benytte sig af dette udtryk og jeg er selvfølgelig delvist uenig. Et godt helbred er så langt at foretrække, et trygt og stabilt liv ligeså, men hvor var vi egentlig, hvis ikke vi havde pengene til fx. at købe medicinen når vi er syge og midlerne for at holde os raske (naturmedicin, frugt & grønt, en støvsuger for et nogenlunde bacillefrit miljø osv. osv.). Hvor var vi, hvis ikke vi havde penge til at købe mad, tøj og husly for blot at nævne nogle af de faktorer der er tilstede, når vi skal føle os bare lidt trygge i hverdagen – selvfølgelig indgår også kærlighed i et tryghedsbaseret liv, det er soleklart.

Jeg synes penge er meget, rigtig meget. Ihvertfald i min hverdag. Hvis jeg ikke har penge og ikke kan betale mine regninger, så ender jeg op med ondt i maven, søvnløse nætter af bar spekulationer og en trold der blot venter på at springe op af æsken af galskab og irritation. Uden penge er jeg lost, rent ud sagt…

Så jeg synes faktisk penge er næsten alt, for at jeg og mine unger kan have det rart og leve livet, uden de helt store bekymringer. Jeg kan lide, at jeg ikke behøver vende hver en øre når jeg handler ind og derfor har jeg været på shoppetur – igen.

Denne gang blev indkøbskurven belemret med frugt og grønt, bukser og bluser til yngste og undertøj til mig selv. Et par gyser DVD´er røg samme vej og det gjorde lidt til den personlige pleje sørme også. Isabella har også fået mit besøg idag, men så slutter festen altså også for mit vedkommende.

Nogle af mine indkøb er så ganske unødvendige og egentlig blot varer jeg køber, fordi jeg vil forkæle mig eller os eller måske give gaver fordi jeg elsker det og sålænge jeg hele tiden har lidt ekstra gemt på kistebunden og ikke behøver at låne mig frem, så har jeg intet problem med at bruge dem både fornuftigt og ufornuftigt. Jeg bliver faktisk glad af at have penge, jeg kan gøre andre glade med dem og jeg når langt med pengene hver gang, uanset hvad jeg så bruger dem på og dét gør mig tryg. At jeg har den frihed. Penge er frihed…

Døgnet plejer jo at have for få timer, ihvertfald hvis det står til mig. Med de gøremål jeg har og med alle de ting jeg har lyst til at give mig i kast med, synes tiden indimellem ikke at være tilstrækkelig, men det kan der naturligvis gøres noget ved og jeg gør det. Sommetider prioriterer jeg pligterne fra og drager afsted med knægten under armen – ud for at gå på opdagelse, ud for at få lidt luftforandring, ud for at mærke livet udenfor hjemmets fire vægge. Det er så sundt for os begge og spontanitet kan være en kærkommen gæst, når noget bliver nok.

Idag er det anderledes, for nu har jeg pludselig alt for meget tid. Jeg mangler ikke lige ti minutter hist og en halv time her, men har så meget tid, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Ikke mindre end fem hele dage har jeg, helt for mig selv. Absolut helt for mig selv…

Jeg kan nu alligevel sagtens komme i tanke om ting jeg har lyst til at bruge tid på og jeg ved, at jeg vil komme til at nyde den skødesløshed og snigende dovenskab, som dagene bringer med sig. Sådan er det nemlig hver gang og med tanke på det nye job der venter lige om hjørnet, så tror jeg ærlig talt ikke det er nogen skam at melde, at jeg vil drive den noget så grusomt af… de næste fem dage. De er mine fuldt og helt.

Solskin og sensommer er næsten-lovet af meteorologerne, men vi ved jo godt, hvor ustabile et folkefærd de kan være, når de kommer med løfter, så jeg beholder nu altså mit efterårsdesign på siden og vil måske, i løbet af ugen, trække i nissetøjet og gå igang med vinterdesignet… bare fordi jeg er ‘noget for mig selv’ og jeg kan li´ det ;)

Sådan var yngstes salut klokken kvart i kvalme imorges.
“Skal vi ikk´ snaaart afsteeed ? Er du ikk´ snart fææærdig mor ?
Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme hen i børnehaven, selvfølgelig for igen at prøve kræfter med cyklen, dér, hvor plads ikke er en mangelvare. Pludselig skulle det hele gå dobbelt så stærkt end sædvanligt og det betyder, at jeg får en lang formiddag helt for mig selv.

Det skal naturligvis udnyttes, så jeg tager ind på værestedet for at få sagt ordentligt farvel. Personalet ved godt jeg har fået andet job, men hvor meget brugerne har fået at vide, er jeg ikke klar over, men et ordentligt farvel skal der siges og selvfølgelig over en god kop kaffe.

– og gassen gik lige så stille af ballonen. Gejsten og glæden er der skam stadig, men den energi det kræver at vente spændt, være lidt nervøs, give alt hvad man har i sig og efterfølgende bryde ud i langvarige jubelskrig, ja det trætter altså altsammen. På den gode måde naturligvis og nu er jeg godt og grundigt træt.

Yngste har kunnet mærke jeg har været rigtig glad idag, så der har også været energi for alle pengene i den lille krop. Han har ydermere gjort ikke mindre, end en pragtpræstation. Idag var første dag på cykel, helt uden støttehjul. Det er stort, det er rigtig stort – både i en lille drengs liv, men også i moderens. Jeg er skidehamrende stolt af den lille stædige rad og endnu en milepæl er nået.

ldste fik vi sendt godt afsted med mange lange knus, en pokkers masse vink og en smule hjerteskærende afsked med lillebror. Han hverken ville eller kunne give slip og ansigtet var på nippet til at forvrænges, da han indså det komme… at storesøster måtte afsted, hvad enten han kunne bære det eller ej, men med forvisningen om, at hun kommer tilbage på fredag, lod han langsomt armene give slip på hendes hals…

… og nu sidder jeg her. Yngste er puttet, jeg har fri til mandag morgen og har ligenu allermest lyst til at lave lister over, hvad jeg skal nå at få gjort, inden den rigtige hverdag starter for mig… igen. Måske skulle jeg bare drikke en kop kaffe til og nyde den øredøvende fred og ro.

Ventetiden blev brugt på design nummer-næsten 117 i rækken og resultatet ser du her. Nu vil jeg forsøgsvist rette lidt på de viltre ildrøde lokker og så er det vist bare med at komme afsted.

UPDATE – YES! Jeg fik det og starter mandag morgen kl. 7 :D

Okay, en anelse er jeg jo nok… måske mere spændt. Ihvertfald er jeg så spændt på det hele, at jeg ryger som en gal – et typisk tegn på, at jeg er mere på stikkerne end sædvanligt. Klokken 12 tager jeg bussen og jeg har aftalt med Chefen, at jeg er der omkringkl. 12.30 (jeg skal jo lige finde stedet og med den ringe stedsans jeg har, kan jeg nemt fare vild. Selv i en lille flække som den jeg er på vej til…).
En gammel nabo hørte jeg skulle til jobsamtale og mente ikke jeg skulle busse den derud, så jeg bliver afhentet af ham kl. 12.15 og derefter bragt til min bopæl igen efter endt ‘session’. I Guder, hvor bliver jeg glad for sådan en betænksomhed og selvfølgelig får han en god skilling for sin ulejlighed. Det er klart.

More to come, når jeg ved mere og indtil da, for at slå tiden lidt ihjel, arbejder jeg med designet til siden her.

PS. måske glemte jeg lige at fortælle, at jeg har jaget flere af mine familiemedlemmer samme sted hen for at søge job. De mangler nemlig arbejdskraft på stedet og er ikke færdige med at tage folk ind, da de er flere måneder bagud med produktionen efter et stort opkøb såå… nu er jeg spændt på, om vi kommer til at arbejde samme sted og om vi kan ‘holde til det’ ;)