Uanset hvordan jeg end vender og drejer det, så kan jeg mærke at min krop stadig er i dvale efter ferien, som forlængst er forbi og jeg kan ligeså godt sige det som det er – jeg trænger stadig til frihed og dage, hvor alting går uendelig langsomt. Jeg er i en slags ubalance for tiden og har behov for at få rettet op på mig selv, så istedet for fortsat at gå rundt i stilhed, som katten om den varme grød, har jeg handlet mig frem til flere feriedage, som starter onsdag eftermiddag. Da går jeg hjem fra job og kommer ikke tilbage før onsdag morgen ugen efter og bare tanken gør mig allerede lidt bedre tilpas.

Idag, sen eftermiddag, blev et sandt orgie af gensynsglæde. Masser af knus og kys, snusen til yngstebarnets hud og hår og en lind strøm af genfortællinger fra ferien der gik. For pokker, hvor har jeg dog savnet den lille rod og også lidt mere end hvad godt var, så 12 dages fravær blev indhentet og kogt ned til et intenst nærvær, jeg aldrig har oplevet før.

Alt var fantastisk dejligt, men vi undgik det dog ikke. Yngste måtte jo absolut tage fusen på mig, som han så ofte før har gjort og når man ikke gider høre efter hvad der bliver sagt, så er der en metode som altid virker, når mor bliver lidt for strid!!!

Nu er hverdagen startet og ved I hvad ?
Det er sgu skønt…