Det er sanseligt, det er syndigt, det er drivende sødmefuldt, drønfrækt og indeholder så uendeligt mange facetter, at det vil tage ligeså lang tid at remse dem op, som det vil være at tælle krystaller i en pose melis.
Det er sex, det er dejligt og det er bedst med den man elsker, men da jeg ikke har ham jeg elsker indenfor rækkevidde, vil jeg istedet sætte mig godt tilrette og indtage en pæn dosis sexuelle indtryk via mit TV.

Temaet for august måned er ét jeg bestemt kan li´. Det bliver saftsusemig en Sanselig Sommer…

Uanset hvordan jeg end vender og drejer det, så kan jeg mærke at min krop stadig er i dvale efter ferien, som forlængst er forbi og jeg kan ligeså godt sige det som det er – jeg trænger stadig til frihed og dage, hvor alting går uendelig langsomt. Jeg er i en slags ubalance for tiden og har behov for at få rettet op på mig selv, så istedet for fortsat at gå rundt i stilhed, som katten om den varme grød, har jeg handlet mig frem til flere feriedage, som starter onsdag eftermiddag. Da går jeg hjem fra job og kommer ikke tilbage før onsdag morgen ugen efter og bare tanken gør mig allerede lidt bedre tilpas.

Idag, sen eftermiddag, blev et sandt orgie af gensynsglæde. Masser af knus og kys, snusen til yngstebarnets hud og hår og en lind strøm af genfortællinger fra ferien der gik. For pokker, hvor har jeg dog savnet den lille rod og også lidt mere end hvad godt var, så 12 dages fravær blev indhentet og kogt ned til et intenst nærvær, jeg aldrig har oplevet før.

Alt var fantastisk dejligt, men vi undgik det dog ikke. Yngste måtte jo absolut tage fusen på mig, som han så ofte før har gjort og når man ikke gider høre efter hvad der bliver sagt, så er der en metode som altid virker, når mor bliver lidt for strid!!!

Nu er hverdagen startet og ved I hvad ?
Det er sgu skønt…

– pizzamanden ka´…

Ihvertfald når jeg synes det er absolut spild af tid og energi efter 2½ times bustur, at skulle stå bøjet over kødgryderne. Når en lille dreng fyldt med gensynsspilopper i kroppen, efter 12 dages fravær, springer rundt for at fortælle om dette og hint, så er jeg evigt taknemmelig for at have muligheden for at betale mig fra den aftensmad. Så derfor er ældste, hendes kæreste og yngste nu sendt afsted efter den største, saftigste og mest lækre duftende størrelse-large-pizza de kan opdrive i Holstebro.

Nøørj, hvor skal vi smovse lige om lidt.

Hele huset sover endnu, så jeg har svøbt den nøgne krop ind i dynen, listet hen over gulvene og forsøgt at tage trapperne i et ligeså svævende move for at undgå det mindste lille knirk. Igennem havedørens glas kan jeg se regndråberne, fra gårsdagens brusebad, ligge som bittesmå perler på hvert eneste græsstrå og da jeg åbner døren, springer den friske morgenduft mig i møde. Jeg får en inderlig lyst til at lade dynen falde på gulvet og bare træde ud i alt det våde grønne, helt som jeg er skabt, men jeg nærer mig og går istedet indendørs igen og sparer på den måde min kæreste for eventuelle spørgsmål fra naboernes side. Havde vi været på landet så….

Den nybryggede kaffe damper i kruset, smøgen ryger sig selv og jeg nyder den ro her er, denne søndag morgen. Selv solen skinner… for pokker det er godt, for jeg har trængt til den!

Musklerne fortæller, hvordan vi har det indeni. Om vores ressourcer, vanskeligheder og følelsesmæssige bagage alt inclusive og det er sikkert og vist – en massør kunne sagtens hive en formue ud af mig!

– at opføre sig som det voksne og anstændige menneske jeg selv tror jeg er, når teenagedatteren er i det humør, hvor der skal flippes ud og grines over det mindste. Hun er i et humør, hvor hun opfører sig højst besynderligt, men skidt med det… jeg får renset alle mine telefoner og fjernbetjeninger med tandstikkere, så det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

Derudover lærer jeg at udtale ordet Biaatch på den hélt rigtige måde (det tør vi nemlig godt nu hvor terroristen ikke er her) og jeg kan næsten sangen Fuck dig udenad. Utroligt, hvad man skal finde sig i når humøret er lunefuldt og man er spærret inde med en skingrende skør teenager…

Jeg er netop nu igang med at overføre min gamle dagbog her til siden og kors i himlen… der er mange indlæg!
Det kommer til at tage tid, måske resten af dagen, da vi taler om fortid der går helt tilbage til juni 2003 og hvis jeg ikke passer på, så sker der dét som skete for en lille times tid siden – at jeg kommer til at smide et oldgammelt indlæg ud i æteren og som på Blogbot kommer til at fremstå, som var det et splinternyt. Jeg beklager og takker samtidig Liselotte for at have et skarpt øje med mig, så jeg kunne rette fejlen hurtigst muligt ;)

Hvem har ikke det !?

Nogle drømmer om sol og sommer, andre om en fed Porsche og jeg selv drømmer om, at gøre mig økonomisk uafhængig. Tænk at svælge i den ene tusindkroneseddel efter den anden, uden at skulle tjekke forbi bankkontoen for at se, om det næste impulskøb vælter budgettet. Tænk, at kunne styre sit eget skib…

Nåå ja, måske drømmer jeg lidt urealistisk og så alligevel ikke helt!
Enten kan jeg håbe på at vinde i LOTTO eller også kan jeg knokle røven ud af bukserne sammen med mine ‘medsammensvorne’ og kæmpe med blod, sved og tårer. Under alle omstændigheder kan jeg gøre noget aktivt for at forme mit liv, som jeg ønsker det skal være, for som det ser ud nu rent jobmæssigt, er jeg ikke specielt glad og engageret. Det fungerer simpelthen ikke optimalt.

Heldigvis, fristes jeg til at sige, fungerer jobsituationen heller ikke for mine ‘medsammensvorne’ og alle ønsker vi at forandre vores hverdag fra et v til et Jubii, så det er vi stille og roligt gået igang med nu. Vi taler frem og tilbage, bygger luftkasteller og er samtidig hårdkogt barske i vores virkelighedssans men fælles er det, at vi ønsker at få drømmen til at gå i opfyldelse og til det, har vi blandt andet brug for dem her.

Vi tager det stille og roligt. Rom blev ikke bygget på én dag… og så siger vi ikke mere. Skibet skulle jo nødigt kuppes, inden det bliver søsat ;)

Endnu en gang lod jeg mig føre ad den sti, som viser vejen til himlen… eller ihvertfald dét der ligner. Jeg fik spenderet nogle kroner og kan nu vente på den dag pakken ankommer og vil fylde mig med fryd. Den pakke som indeholder det smukkeste gavepapir, en fin tinhylde til krydderurterne i køkkenet, nogle sommerblomster og tomater vi kan så i krukker til næste år og nogle fine glasvaser til blomsterne. Som underholdning og virkelighedsflugt på en råkold vinteraften, hvor jeg helt sikkert længes efter forår og en mild temperatur, har jeg indkøbt en DVD med Isabella i haven.

Jeg kan næsten ikke vente…