Verdensberømt her i amtet
Det bliver de ihvertfald iaften, hvor regionalTV viser den dans de sejrede med igår. Vi er dødtrætte allesammen. Forældre, børn og trænere men humøret er stadig højt og euforisk og denne historie kan fortælles igen og igen. Om og om igen til dem der gider lytte. Underligt nok, så fortsætter verden med at dreje rundt som om intet er hændt ;-)
Jeg har lagt nogle få billeder ud HER og ellers arbejder jeg på højtryk for at få trænerne til at samle flere ind og sende dem til min email. Senere iaften gafler jeg et link fra regionalTV og smider på siden så I der har lyst, kan se ungerne i action.
Nå, men ved siden af alt dette – eller skulle jeg måske sige IMENS – er der da også blevet tid til at rydde op efter bombardementet i dukkehuset før afgangen igår, hvor det rette tøj skulle findes, makeuppen skulle med og billetterne huskes. Alt flød da vi kom hjem, så der har været noget at tage fat på idag. Boller med skinke/purløg er også blevet bagt og næste gang skal jeg vist huske at lave dobbelt-op. Der er kun 2 tilbage ud af 12 såå…



























Hvad har du på hjerte?