En god start på en lang dag
Morgensolen titter frem på husenes tage i skrivende stund. Jeg åbner altandøren og mærker hvor koldt det er og får mest lyst til at lukke øjeblikkeligt igen men det nytter ikke noget. Her skal altså luftes ud. Jeg går istedet ud på altanen og nyder roen og de fugle der syngende stod op for længe siden. Det er første gang i gud-ved-hvor-mange-måneder, jeg som den første står op og kan få lov at have lidt fred for mig selv inden dagen starter sådan for alvor.
Jeg tænker på alt det gode vi gav hinanden igår, min datter og jeg. Jeg fik set generalprøven og fik talt en del med de forældre, der havde været med deres børn til VM i Belgien sidste år. Tonen og jargonen lyder lovende for en hyggelig dag. Vi taler samme sprog når det gælder vores unger, som ligenu går det samme igennem og vi er lige meget opsat på at få dagen idag til at blive én vi ikke glemmer. Det bliver faktisk en meget meget lang dag. Vi skal køre kl 10 og er først tilbage ved 23-tiden, men lur mig om ikke jeg har en sidste rest energi til at opdatere hér.
Jeg trækker en god mundfuld morgenluft og skynder mig så indenfor i varmen igen. Hun skal vækkes af sin velfortjente gode søvn og nu kan dagen vist godt begynde…
Update – DE VANDT – og er nu danmarksmestre i funk/hiphop med udsigt til EM og VM. SDAN skal dén skæres. Billeder følger såsnart jeg får fat i nogle der blev bedre end mine egne. Med et camera i et par rystende hænder, går det ikke helt som forventet ;)



























Hvad har du på hjerte?