Det kan godt være jeg kan blive irriteret på ungerne og føle at de er medvirkende til at give mig de grå hår, der påståes at befinde sig imellem de gyldne lokker. Det kan også godt være de roder lige vel meget og det hænder jeg skruer bissen på, for at få dem til at bringe rummene i orden igen. Det er fakta at det kan slå gnister som følge af den berigelse det er, at have fået et par unger med S viljestærke og stålfaste karakterer så vi virkelig ramler sammen, når de føler sig uretfærdigt behandlet af mig – hvor jeg i virkeligheden blot har bedt dem om at udføre en sur pligt. Sådan er det bare og sådan må det også godt være og det har, trods alt, sin charme – men ved I hvad der sker når jeg er syg ?

Så sker der en markant forvandling. Den er så skarp at den er synlig og mærkbar for alle der befinder sig i samme rum. Mine unger forvandler sig faktisk til de rene mønsterbørn. Utroligt men sandt og helt uden jeg har givet dem et vink med en vognstang om at opføre sig ordentligt. De gør det bare! De gør alt af sig selv, den store hjælper den lille og de hjælper hinanden med det de kan og jeg er dybt imponeret. Dét jeg troede var en engangsforestilling for nogle måneder siden, har vist sig at holde stik og jeg er i høj grad overrasket og virkelig glad og så er det faktisk så nemt at skubbe det muggeri i baggrunden, der på godt og ondt hører sig til i en ganske normal familie.