Søndagssysler
Vejret ved ikke helt hvad det vil idag. Så skyer, så sol og vi besluttede at blive inde for at hygge. Peter Plys har taget os med på sine eventyr, Flexibanen (som bliver større og større) har været i brug, Bamse og Kylling har ligget med bagsiderne i vejret når vi har spillet vendespil og da turen kom til vikingelegen sagde jeg altså fra. Nu sidder jeg istedet her ved compen og nørder lidt og forundres over, hvordan i alverden jeg har kunnet skrabe så meget sammen i diverse mapper med billeder, grafik, baggrunde og webdesigns. Hvad pokker jeg skal gøre med det aner jeg ikke, men en start kunne selvfølgelig være at få det brændt over på CDér. Så ville der være så meget mere plads til nytænkning. Når alt dette er sagt skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg STADIG har vinduer der trænger til vand, sæbe og kærlig knofedt såå… nu er det nu!



























Hvad har du på hjerte?