Moccapigen.dk header image 2

Kærlighed, kolonihave og en gal mand

lørdag d. 29. januar 2005 kl. 12:45 · ·

Hver morgen glæder jeg mig til dagens ord – ja, han skriver næsten altid om morgenen og han er rimelig præcis, hvilket jeg altså har en svaghed for. Han formår at beskrive sine små iagttagelser med rammende ord og korte formuleringer. Han har ofte en lille finte som en afsluttende bemærkning og det var dét der fængede mig, da jeg stiftede bekendtskab med den gale mand.

Designet er så enkelt som noget kan være og alligevel så udtryksfuldt. Sitet rummer stemning med sine billeder af det levede liv i og udenfor kolonihaven, den have han købte uden sin kærestes viden og efterfølgende overraskede hende med. Når han beskriver sine stunder i haven breder den gode fornemmelse sig i min mave og det er næsten som om jeg står lænet ind over hækken for at følge med i arbejdet. Jeg føler mig særdeles godt tilpas, når jeg befinder mig hos den gale mand med de sære udtryk, skæve vinkler og beskrivelser af hans store kærlighed til Lotte og deres fælles niche i de skønne frodige blomsterbed.

Har du noget på hjerte? ↓