Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte og slutte, men det korte af det lange… altså… jeg har ydet noget af en bedrift idag. Ja det er det altså for mig for jeg har nemlig for første gang SELV formateret og installeret min computer. Nååh, ryster du på hovedet ? Bare vent, det bliver meget værre…

Det startede igår da min comp gik i sort og låste sig fast og da jeg endelig fik pustet liv i genstart, strøg mit internet helt og aldeles. Intet kunne gøres og jeg forsøgte at tjekke kablerne og diverse stik sad korrekt – tjek og alles gut. Modemet lyste som det skulle, så det måtte jo være MIN spand der havde en fejl. Jeg valgte at gå i seng med uforrettet sag og ville så her til morgen ringe til TDC for support. De kunne ikke hjælpe mig, da alle guider var udført og hvad skulle jeg så? Jo, jeg skulle prøve at formatere og geninstallere XP og hér begyndte koldsveden så småt at pible frem for det var noget særdeles nyt i min ordbog OG jeg havde ikke nået at brænde alt fra harddisken. Jeg tog en dyb indånding, gjorde pænt brug af svoger og kæresten min og uden de to herrers hjælp, havde jeg ærlig talt været lost, men alligevel klarede jeg det og er ligenu mindst 2 meter høj… og så ikke alligevel.

For da jeg kom til prompten hvor jeg skulle bruge installationscd´en fra TDC kunne jeg på en flot illustreret fremvisning konstatere, at jeg FR formatering og geninstallering, havde sat ét enkelt skide fucking kabel i det forkerte hul og derved røg jo min netforbindelse. Er I egentlig klar over, hvor tåbelig jeg følte mig !?

Vejret ved ikke helt hvad det vil idag. Så skyer, så sol og vi besluttede at blive inde for at hygge. Peter Plys har taget os med på sine eventyr, Flexibanen (som bliver større og større) har været i brug, Bamse og Kylling har ligget med bagsiderne i vejret når vi har spillet vendespil og da turen kom til vikingelegen sagde jeg altså fra. Nu sidder jeg istedet her ved compen og nørder lidt og forundres over, hvordan i alverden jeg har kunnet skrabe så meget sammen i diverse mapper med billeder, grafik, baggrunde og webdesigns. Hvad pokker jeg skal gøre med det aner jeg ikke, men en start kunne selvfølgelig være at få det brændt over på CDér. Så ville der være så meget mere plads til nytænkning. Når alt dette er sagt skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg STADIG har vinduer der trænger til vand, sæbe og kærlig knofedt såå… nu er det nu!

- og min aften skulle have stået på ren råhygge med rgang nul. Nu havde jeg endelig fået betalt mig til et døgn i deres selskab på Sputnik og så virker lortet ikke. Mediaplayer er indstillet som foreskrevet og alligevel hakker det selvom det skulle være streaming og jeg kan bare intet få ud af det, når billede og lyd ikke følges ad. Typisk!

Jeg synes det er meget lidt fedt at se yngste stå med sine langefingre rejst i fuckstilling imens han brøler BIAAATCH. Det er absolut sidste gang den lille mand har set Terkel i sit barneliv – så er det sagt – og så hjælper bestikkelse ikke et hak når han med samme spæde røst citerer Onkel Stewart´s “mor har en formidaaabel røv”. Du har lært for meget så nu er der lukket du!

Hver morgen glæder jeg mig til dagens ord – ja, han skriver næsten altid om morgenen og han er rimelig præcis, hvilket jeg altså har en svaghed for. Han formår at beskrive sine små iagttagelser med rammende ord og korte formuleringer. Han har ofte en lille finte som en afsluttende bemærkning og det var dét der fængede mig, da jeg stiftede bekendtskab med den gale mand.

Designet er så enkelt som noget kan være og alligevel så udtryksfuldt. Sitet rummer stemning med sine billeder af det levede liv i og udenfor kolonihaven, den have han købte uden sin kærestes viden og efterfølgende overraskede hende med. Når han beskriver sine stunder i haven breder den gode fornemmelse sig i min mave og det er næsten som om jeg står lænet ind over hækken for at følge med i arbejdet. Jeg føler mig særdeles godt tilpas, når jeg befinder mig hos den gale mand med de sære udtryk, skæve vinkler og beskrivelser af hans store kærlighed til Lotte og deres fælles niche i de skønne frodige blomsterbed.

- ville du komme til at fortryde din handling for evigt. Jeg vil hellere end gerne behandle dig for dit narkoproblem, men du har satme bare at holde dig væk fra mit barn. Det kan jeg godt love dig, din lede stodder. Ikke én gang til skal du true et barn til at give dig sine penge. Ikke én gang til skal du gøre et barn fortræd på denne måde. Jeg er taknemmelig for, at der fandtes årvågne mennesker på stedet, som kunne hive min datter med om bag disken for at søge skjul for din abstinensprægede handling og rene sindssyge. Du aner ikke hvad du er skyld i og jeg siger dig – kunne jeg bringe dig i helvede med et enkelt fingerknips, så vær ikke ét sekund i tvivl om at jeg ville gøre det! Galning!

Mødet med jobkonsulenten forløb bedre end jeg havde forestillet mig. Hun var istand til at stille de rigtige spørgsmål, som fik mig til at gå i selvsving og tankeboks omkring min jobmæssige fremtid. Ligenu befinder jeg mig i stormfyldt ocean, tankerne popper op på kryds og tværs og jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal vælge. Jeg har taget en uddannelse som giver mig jobs jeg holder meget af. Jeg er ligefrem kompetent til at arbejde med mit hjertebarn, nemlig de hjemløse og misbrugerne, men problemet opstår når weekendvagterne og de skæve vagter indfinder sig. Jeg er slet ikke så fleksibel som jeg kunne ønske mig. Jeg er led og ked af at skulle arbejde hver anden weekend, jeg kan ligenu pt. slet ikke varetage aften- & nattevagter og så er der kun dagtjansen tilbage. Udbuddet er stort, efterspørgslen så mikroskopisk lille at den er svær at få øje på. Opgaven i den næste måneds tid lyder på, at gå i clinch med mig selv og få skrevet ordene ned på papir. Plusser og minusser ved at fortsætte indenfor mit erhverv – kort sagt – jeg skal igang med en kompetenceafklaring og det er sejere end jeg troede. Sidder på en vippe og skal vælge til eller fra, for eller imod og historien er længere end som så. konomien skal kunne holde i sømmene, så en videregående eller helt ny uddannelse er ikke en mulig løsning men tanken har bestemt strejfet mig mere end én gang.

Der er ikke meget der kan kilde ligeså godt på tungen, som smagen af friske krydderurter. Den tørrede slags bryder jeg mig normalt ikke meget om da jeg synes det smager af støv, men i en hurtig håndevending eller i mangel på friske kan de være okay, men jeg vil altså allerhelst bruge de friske. Snart varer det ikke længe førend krukkerne går helt over gevind og bugner med de saftigste grønne blade, store smagsoplevelser og rigdom i overmål og jeg kan kokkerere mig helt til Italien, Spanien, Frankrig eller hvor jeg nu har lyst til at rejse hen, blot ved at blande ingredienser med en kærlig hånd i mit eget køkken. Det er fantastisk.

Dagen imorgen er viet til et enkelt møde fra morgenstunden med en ‘jobkonsulent’ og derefter går mit køkken i omdrejninger, så jeg kan få produceret en god mængde pesto. Den første opskrift er rekvireret af kokken fra yndlingscaféen.

– hvis man ikke lige ved det, men han VAR altså træt. Han VAR virkelig helt og aldeles overtræt og trods dette motiv af en overskruet terrorist fyldt med de sidste spilopper han kunne hitte på, så ligger han altså i skrivende stund og sover sin sødeste søvn. Utroligt som et barn kan skifte ‘tøj’…