Min weekend er bestemt ikke gået som planlagt. Dekorationerne blev ganske vist lavet, hyggen var der også og på et splitsekund blev alt vendt på hovedet grundet et telefonopkald fra et menneske i nødsituation. Aftenen og natten blev et helvede uden lige og dagen idag tåler absolut ingen gentagelse. Det er kraftpetervæltemig en sej kamp at have en teenagedatter der, totalt forblændet af kærlighed, bruger alle beskidte tricks for at få sin vilje. Der vil være tavshed her på siden i et stykke tid. Ligenu er det meget vigtigere at skrotte cyberspace og istedet bruge mine ressourcer in real life. Jeg vender tilbage i december med, forhåbentlig, mere julehygge og et juledesign der på nuværende tidspunkt står færdigt, men som jeg venter med at smide ud til tiden og kræfterne igen er til computeren. So Long…

Det er sgu sørgeligt og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal finde på som erstatning. Det har været sjovt, underholdende, underligt og nærmest en besættelse. Jeg har brugt mange timer på det og har nydt hver og én og det samme har flere andre ved jeg, men nu er det snart slut. Iaften er sidste gang vi ses sådan for alvor. Alting får en ende og ligeså gør det her, desværre….

Engang imellem kan man bare mærke når den er der. Det er tydeligt at fornemme i hver en nerve, at denne weekend bliver én af de gode og det hele startede igår, hvor jeg fik en kommentar fra et menneske jeg før har skrevet om, men som jeg absolut ikke forventede at høre eller se mere til. Det var én af den slags kommentarer der virkelig overraskede og trak mit smil helt op til hvert øre.
Idag toppede det så – den vingesusende lykke – da kæresten ringede midt i morgenens forhandlinger om et spil Nissebanden og påklædning, midt i madpakken, narrestregerne og jublen over at det snart er juuul og efter en god halv times snak, kunne jeg så svæve til nabobyen med søster for at handle ind til dekorationerne. Bilen var næsten unødvendig…. og nu… nu sidder jeg så og mæsker mig i de søde sager jeg købte i Lækkeributikken. Jeg vil nyde hvert et chokoladestykke og kaffen der bare hører sig til og så vil jeg med god samvittighed lade op til imorgen, hvor veninden tager mig med på endnu en juleshoppetur. Der skal jo gøres klar til morgenaftenens hygge med hende og dekorationerne og mon så ikke vi skulle snuppe et par af de snebajere vi vanen tro plejer at nyde, men som vi endnu ikke har fået ;)

Ordet rekreation lå så godt på læben idag, så der fik det lov at ligge og ulme dejligt. Alligevel fik jeg ikke gjort noget ved det, selvom det var på sin plads efter turen igår. Istedet indtog jeg humpende en tøjbutik med ophørsudsalg, så der blev handlet stort og godt og vinteren kan bare komme an nu. Som de kloge siger, så er det ikke vejret den er gal med men påklædningen, så med den i baghovedet blev der plads til bla. striktrøjer og vinterjakker og så sneg der sig på besynderlig vis også et par stykker tyndt stof ned i kurven. n skal vel være lidt fin nu hvor det snart er jul…. og jeg kan sagtens finde på flere dårlige undskyldninger, men det har jeg ikke tid til. Nu er det nemlig tid til at rekreere inden weekendens “strabadser”.

Hvem i alverden er dog så vanvittig gakket i låget at stå i det næsten bare ingenting i bidende kulde og posere foran en linse. Hvem i alverden er dog så fjollet at finde på sådan noget, når man istedet kunne gøre det indendørs i varmen ?

Tjaa, jeg må jo krybe til korset og bekende kulør – eller rettere den blå kulør, for det var eddersparkemig en kold fornøjelse. Jeg havde dog sørget for at få uldsjalet med til brug i ventetiden der var, hvor kameraet skulle indstilles og stativet skulle stå korrekt, men alligevel smøg kulden sig om mine ben.

Uanset hvad, så var det også en god oplevelse og første gang jeg nogensinde er blevet fotograferet udendørs og tilmed i den tidligere omtalte klosterruin, så jeg er meget spændt på at se resultatet senere iaften. Ruinen var en hel del mindre end jeg havde forestillet mig, men den havde sine charmerende hvælvinger og kamre og der var virkelig den skønneste udsigt lige ned til Stubbergård Sø, hvor svanerne skøjtede henover isen.

En hel del kilometer fik vi lagt bag os på gå-ben og jeg kommer vist både til at døje med en slemt forstuvet fod samt en lille snue, men helt ærligt – det var ALT sliddet værd. 1000 tak for turen T.

Ja dig du dér og også dig… hvem I så end er. Jeg kan ikke huske Jeres navne men det gør ikke noget. Jeg ved bare at I kan give mig de rødeste knopper, når jeg helt tilfældigt kommer til at zappe hen på Jeres TV-kanal og ser I vimser rundt i lyserøde gevandter, løfter pegefingre og dikterer, hvordan der bør se ud i et hjem rent klinisk og sterilt – næsten. Det kan godt være det er nogle svin I har besøgt og jeg véd også det kan være sundhedsskadeligt med for meget skidt, men man må da også godt kunne se der er liv og glade dage i et hus, hvor der bor mennesker og så er vi nogle som prioriterer tiden lidt anderledes. Jeg vil f.eks. hellere lege fangeleg så støvet hvirvler end jeg vil ligge og rode efter nullermænd under sofaerne, jeg vil hellere hænge i lysekronen og lege Tarzan end jeg vil gøre den ren ;-)
De to rengøringsduller kan bare komme an men jeg lover ikke, at de ikke får plantet en skosål på ballerne inden de får en fod indenfor !!!
Til gengæld åbner jeg gladeligt døren for min sjæleven og bror i ånden. Han er nemlig ligeglad med nullermænd og møgbeskidte vinduer for ikke at tale om bagsiden af en radiator, der ikke er blevet gjort ren i umindelige tider og brokker han sig, får han sgu stukket en støvklud i hånden. Så er spørgsmålet bare om han tør komme imorgen :-D

Og så ganske tilfreds med mig selv og det jeg fik udrettet idag vil jeg nu, for anden dag i træk, sætte mig med en tallerkenfuld af den mest vidunderlige cremede hummersuppe med tilhørende haler og lunt brød og kigge ud af vinduet. Jeg vil betragte det smukke juletræ som pryder plænen lige udenfor og glæde mig til søndag, hvor det stråler med sine julelys…. og vinduerne skal pudses.

Sådan én føler jeg at befinde mig i idag. Jeg er småtræt, ugidelig og uforskammet doven men alligevel glad og i godt humør. Tænk, at det kan lade sig gøre. Jeg lod nogle gøremål dingle frit i luften igår uden at tage hensyn til deres absolutte krav på at blive taget hånd om, så jeg vil pille dem ned én efter én og nusse stille og roligt med dem resten af dagen. Datteren er her i denne uge og faktisk synes jeg ikke hun tager skade af at gøre sig lidt nyttig, så hun kan passende få støvsugeren i hånden imens jeg sørger for at bunden i vasketøjskurven igen er til at få øje på.
Ready Steady…. og så lige en kop kaffe til….

– det gør jeg lige imorgen !!!

Det er lidt forskelligt fra land til land hvornår man tidsfæster middelalderen, men i Danmark falder den fra kristendommens indførelse omkring år 1000 og frem til Reformationen i 1536. I de angelsaksiske lande taler man ofte om “den mørke tid” når man skal beskrive middelalderen og de fleste tænker nok på skumle og hemmelighedsfulde skikkelser i brunlige gevandter, kongemord, bispefejder, krige samt pesten – men det meste er myter.
Faktisk var middelalderen en farverig og dynamisk tid med store nyskabelser. Middelalderens klæder var f.eks. alt andet end dystre – ja, oftest i rene og stærke farver og middelaldermenneskene var også farvestrålende personligheder.
Tænk bare på Richard Løvehjerte, Robin Hood, Ivanhoe og El Cid, Absalon, Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe den første, der i 1397 forenede Danmark, Norge og Sverige i et fælles kongerige.

Kilde: Visitnord Middelalderruten

Cirka 25 minutters kørsel fra min bopæl ligger et levn fra middelalderen. Det kan være problematisk at finde derud hvis ikke man lige er klar over hvordan vejene skal krydses og resten af turen traves på gåben, men det findes. Jeg vil helt sikkert snart besøge Stubberkloster – et gammelt nonnekloster fra omkring 1100-tallet. Jeg véd det findes…