De dér dage, du ved…

Det forekommer heldigvis ofte at jeg vågner om morgenen og er glad og fro, omend jeg dog er lidt klatøjet, men meningen er altså god nok. Jeg føler jeg kan klare alverdens ting og intet kan slå mig ud af kurs. Hele verden kan bare komme an, også de dumme skiderikker og trælse kællinger der måtte findes. De morgener, hvor jeg føler mig, som noget nær verdens lykkeligste og heldigste kvinde, en rigtig superwoman. Overskuddet er der til at få lavet noget fysisk aktivt, lege med yngste, snakke hyggeligt med ældste og sige Ja til kaffeslapperaser hist og her. Gud, hvor jeg nyder disse dage, men… ja, så er der altså også dage som idag. En dag, hvor jeg bliver vækket af kærestens dybe kælne stemme og hvor min krop langsomt vækkes til live af de billeder jeg kan vedhæfte den. I god tro starter min dag på den bedste måde, men jeg bliver snydt så det driver. Pludselig befinder jeg mig midt i det dårligste humør og kan slet ikke erindre hvordan det helt præcist startede og hvor klamt det føles. Det overrumpler mig hver eneste sjældne gang det sker og jeg mærker tydeligt, hvad det gør ved min tankegang. Jeg tænker, at et langt varmt bad måske kan gøre underværker og imens jeg forsøger at vaske alt det dårlige af min krop, overvejer jeg, hvad jeg kan skrive i min dagbog. Da jeg, efter gud ved hvilken gang, tænker negative linier, bliver jeg enig med mig selv om, at jeg vist hellere må lade den være og ellers holde mig langt væk fra andre idag, så jeg ikke sårer eller smitter – så det gør jeg og får rimeligt styr på mig selv igen. Nå ja indrømmet, måske trøstespiste jeg lidt, drak lidt for meget kaffe og røg helt bestemt for mange smøger, men det hjalp altså – dog kun på kort sigt – for den lurer stadig. Kæresten forsøger at mildne mig med dette og hint, noget lykkes og andet gør ikke og hold kæft, hvor er han bare sød. Han vil så gerne se mit smil og høre min glade stemme, det véd jeg og han får det såsnart jeg har skrevet mig ud af denne lortedag – det er vist det rette overordnede udtryk for, hvordan et eller andet kom forbi og trak en sort affaldssæk nedover hovedet på mig idag…. og jeg fik da skrevet lidt alligevel. Håber ikke jeg kom til hverken at såre eller smitte …

Hvad har du på hjerte?