Det er svært når døden kommer tæt på og sorgen males i ansigterne. Jeg stod face to face med det hele igår og må nu se at komme videre i teksten, men derfor er intet glemt. Absolut ikke. Mine tanker går stadig mest i retning af Frederikke, Ulrik og lille Cirkeline men ligenu har jeg også en trøst i, at min elskede kommer og holder weekend hos mig. Det får smilet til at træde frem i mit ansigt og jeg glæder mig mere end nogensinde til at blive holdt om. Her vil være lidt stille de kommende dage af ovenstående årsag, samt mit forsøg på at lave nyt design til siden.