Det første som slog mig her til morgen, da jeg åbnede øjnene var, at det dog er utroligt, så træt jeg kan være efter en god lang weekend. Det må jo skyldes evnen til at leve livet på godt og ondt. Er i et lidt underligt humør her til aften. Lidt melankolsk, lidt nostalgisk og med et sind som savner disse mennesker, som beriger mit liv. Regnen slår mod ruderne i skrivende stund og aftenskumringen har indfundet sig. Stager med fyrfadslys pryder mine vindueskarme og skæret derfra leger kispus med regndråberne, som triller nedad ruden. Et smukt syn og jeg finder lige så stille roen i kroppen og gør klar til en ny uge.