Jublede her til morgen. Yngste skulle have maddag i BHV, så madpakken kunne vi glemme alt om. Jeg er så træt af at smøre madpakke og ville ønske jeg havde arvet min mor´s gen, når det drejer sig om at elske denne disciplin, men det har jeg ikke og derfor er det blot noget, som skal overståes. For at “fejre” det, tog vi os en tumletur af den slags, hvor håret stritter til alle sider og kinderne bliver røde af varme og de høje grin kunne høres helt ud på gaden.