Stemningen mangler i år

Er du JULEFREAK bør du nok ikke læse videre !!!

Måske er det fordi jeg skal arbejde, måske er det fordi sneen først er kommet nu (ikke meget, men det ER der) eller måske er det fordi jeg bare ikke er in the mood – men min julestemning, den der sådan for alvor fejer benene væk under mig, er slet ikke tilstede i år. Det er dage som så mange andre blot med hyggelig julekalender og nissemænd overalt og gaver som skal pakkes ind – måske jeg skulle overveje at smække lidt julemusik i højtalerne sådan for en gangs skyld. Er dog ikke meget for det når nu ungerne ikke er hjemme, for på jobbet lytter vi faktisk ikke til ret meget andet fra vi kommer til vi går. Nej, jeg tror jeg springer over i år og må bare acceptere, at tilstanden ser sådan ud denne gang.

Hvad har du på hjerte?