Skal/Skal ikke

Spekulerer frem og tilbage, skal/skal ikke, ved det ikke…. skal siden lukkes eller skal jeg blot lade den være for en god rum tid ?

TROR jeg vælger det sidste… nej det GR jeg. Rigtig Godt Nytår til Jer alle derude og pas godt på Jer selv, når bragene går løs.

(Siden lukkede dagen efter og blev ikke genoptaget før marts 2004)

Små tanker

Far skal til rhus for forhåbentlig sidste gang idag og have de sidste stråler for sin cancer og så håber vi med alle vore hjerters kræfter, at det ikke vender tilbage. Idag står den ellers på julefrokost hjemme hos min mor og senere på aftenen, kommer en gæst til overnatning – vil nyde min ene fridag inden jobbet igen går løs imorgen og på mandag.

Er igen begyndt at overveje denne sides eksistens og om den skal forblive, for helt ærligt, så har jeg bare ikke lysten længere. Har så mange andre gøremål jeg vægter højere end mit navlepilleri her. Jeg skriver på andre hjemmesider, skriver artikler til et kvartalsblad, jeg passer mit job, min familie og mine venner og jeg mærker, at dovenskaben mht at holde denne side kørende, sniger sig mere og mere ind på mig. Jeg tager hver dag som den kommer og lader det ske, som vil ske.

Dagen derpå

mme vablede fødder, my back hurts og jeg er træt, men FOR POKKER hvor havde vi en god juleaften ude på jobbet. Ville egentlig gerne smide nogle billeder ud på siden her fra aftenens begivenhed, men for det første er billederne blevet ALT for mørke og for det andet, så synes jeg faktisk heller ikke, jeg bare kan smide andre folk herud uden deres accept sååå…..men vi havde det fantastisk hyggeligt, mindet hænger ved og det er det vigtigste. Det var smukt at se, som de pårørende kunne hjælpe og regere for at vi alle kunne nå det hele. Juleaften eller ej – der skal jo alligevel tørres numser, sondemades, gives medicin, skiftes ble osv.
Jeg nåede lige akkurat at få en time sammen med min familie efter endt arbejdsdag og vi var alle godt møre i betrækket. De sidste gaver (læs MINE) blev åbnet og juleslikket blev fortæret. Dernæst gik det hjem til de varme bløde dyner.

Dagen idag er stået på julefrokost, så jeg sidder nu propmæt og rumlefed af al den gode julemad og også mæt af indtryk fra ansigter, jeg aldrig har set før. Magen til morskab iblandt unge mennesker – det skal jeg sent glemme. En absolut mindeværdig dag, som jeg alligevel er glad for jeg tog med til (overvejede nemlig at melde fra pga trætheden fra igår). Glæder mig allerede til at se dem igen i det nye år.

Stemningen mangler i år

Er du JULEFREAK bør du nok ikke læse videre !!!

Måske er det fordi jeg skal arbejde, måske er det fordi sneen først er kommet nu (ikke meget, men det ER der) eller måske er det fordi jeg bare ikke er in the mood – men min julestemning, den der sådan for alvor fejer benene væk under mig, er slet ikke tilstede i år. Det er dage som så mange andre blot med hyggelig julekalender og nissemænd overalt og gaver som skal pakkes ind – måske jeg skulle overveje at smække lidt julemusik i højtalerne sådan for en gangs skyld. Er dog ikke meget for det når nu ungerne ikke er hjemme, for på jobbet lytter vi faktisk ikke til ret meget andet fra vi kommer til vi går. Nej, jeg tror jeg springer over i år og må bare acceptere, at tilstanden ser sådan ud denne gang.

Forberedelse før snestorm

Søndagens skødesløshed har bredt sig til dukkehuset. Begge unger er påklædte og tiptop iorden, men de voksne kniber det til gengæld lidt mere med. Husets han sover stadig i skrivende stund (kl. 11.15) og jeg selv er stadig iført natbluse og morgenhår. Jannik brøler ud af højtalerne i stuen og Madden Football kører på Playstation. Vi er jo ligesom nødt til at forberede os på den hygge, som den kommende snestorm må medføre (hvis den da overhovedet kommer).

Nota: kaffe har vi nok af, smøger kan vi købe på den anden side af gaden, snolder bugner det med ude i køkkenskabet, fryseren er pænt fyldt… tror ikke vi kommer til at mangle noget.

Vi har haft besøg

Vi har haft hyggeligt besøg af en lille nissepige “Nisseline” som normalt bor på børnehavens loft, men i december måned besøger hun og hendes familie samtlige børn og denne gang blev det altså vores tur til at nyde godt af hendes narrestreger.
Disse har bla. været, at hjælpe Kevin med at tømme ALLE chokoladekalendere i dukkehuset – ALLE. Hver og en´ er de blevet åbnet og spist og hver gang har seancen foregået i køkkenet på hhv. gulvet og inde under spisebordet. Magen til forbandet frække rollinger, men nu er det slut og der er ikke flere. Vi er vist nødt til at anskaffe os et skab med hængelås til næste år *G*

Alle julegaverne er købt og venter nu bare på at blive pakket ind. Jeg har sådan et forkvaklet forhold til meterlange køer ved de klingende kasseapparater ved juletid, for ALLE skal denondehylemig have pakket deres gaver ind i butikken. Hvorfor kan folk ikke bare gøre det derhjemme ? Tænker på hvor meget tid der kunne spares og især, når folk så ofte sukker over hvor stresset de selv synes juleræset er. Har de mon overvejet, at de selv kunne være årsag hertil !!!

Ingen dårlig samvittighed hér

Sidste vagt idag og så tror jeg hellere vi må få gjort alvor af ideen om at gå på julegaveindkøb imorgen formiddag, som vi aftalte først på ugen. Her er nu ingen dårlig samvittighed over de manglende poser fyldt med julegaver herhjemme, for vi ved, at når først bussen ruller, så tager det 3-4 timer og så er det slut. Det er da skide praktisk at beslutte og skrive de foretrukne indkøb ned hjemmefra, samt hvor de kan erhverves for at alt skal glide lidt nemmere inde i byen der summer af tumult, gløgg, hylende snotnæsede unger og søde røde julenisser og det skulle gerne kunne foregå uden stress – uha så fornuftig at være, men bare rolig, det smitter ikke….. ret meget. God torsdag :)

Jobbet kalder

– på min tilstedeværelse igen og jeg er faktisk stadig ikke helt på toppen helbredsmæssigt, men da jeg ser frem til lønningsposen næste gang (som includerer afregning for helligdage, extra vagter samt extra tillæg) må jeg hellere hive mig selv op ved hårrødderne og komme afsted. Det kommer jo trods alt til at lune i januar måned, hvor bankkontoen trænger til at blive fedet op igen.

Prioritering må der til

– og især da jeg opdagede, at jeg rent faktisk har aftaler fra idag og helt frem til torsdag aften i næste uge – stadig med en forkølelse som følgesvend. Glem det, jeg har valgt fra og droppede kaffeaftalen idag og gæsten som skulle komme på besøg fra fredag til lørdag må blive hjemme hos sig selv. Jeg orker det bare ikke og er nødt til at prioritere mit job lidt højere. Tåler ikke at have ret mange flere fraværsdage før min dårlige samvittighed sætter ind…