– et strøg på kinden, et kys, en ven som krammer mig i små atomer, en masse smukke mennesker som viser at de elsker – er GULD værd, når man ryger lige direkte ind i en krisesituation og en centrifuge af ambivalente følelser. Alt det jeg i tidernes morgen har givet fra mig af skuldre og lyttende ører, knus og positive ord, kom direkte tilbage i uforfalsket og vaskeægte udgave. Tænk, at man kan tænke den tanke – står de der mon den dag JEG har brug for dem. Gu´ gjorde de så og en enkelt sætning som var uvant i mit ordforråd, fik alarmklokkerne til at ringe….. “Jeg er pisse hamrende ked af det ligenu” .

Vil skynde mig at tilføje, at jeg ER oppe igen *smiler bredt og ligner igen mig selv* og vil blot bruge den sidste linie til at sige TAK til Jer, som var der, da det brændte på.