Godt inspireret
– af Randi´s kommentar hos Plokblog, kan jeg slet ikke lade være, at tilføje webloggen bare en lille snert af mit synspunkt på pli og høflighed. Som Randi giver udtryk for, så kan det være svært at kapere situationen, når en mand vil holde døren, trække stolen ud, skænke vin, tænde cigaretten for en (plus en masse andre ting som enten er pga. høflighed og stil eller pga. den øgede chance for et guldstempel i ens venindekreds) og jeg har selv ligeså svært ved at greje sådan en situation. Sikkert fordi det ikke er noget jeg til daglig er vant til, men når jeg så havner midt i det, bliver jeg selvfølgelig lettere forvirret, glad og føler mig faktisk som noget nær verdens heldigste kvinde. Jeg prøver så godt jeg kan, at modtage det hele, sluge det råt og bare nyde hvert øjeblik :-)
En anden form for høflighed og pli er, at ulejlige sig med at sige “Godmorgen, godnat, goddag og farvel”. Jeg kan blive noget så fortørnet over, at folk ikke GIDER tage sig de få sekunder og den venlighed at sige disse få ord. Det tager ikke livet af et menneske, tværtimod kunne man risikere at få et smil og samme replik tilbage igen, men de findes skam stadig i bedste velgående – altså de som ikke har lyst til at sige de små og velmenende ord. Jeg kan, i et øjebliks provotrang, finde på at blive ved at sige et af disse ord til det tavse menneske – blot for at få lov at se OM det virkelig gør så ondt og OM ansigtet vitterligt snerper sammen i en afskyelig grimasse, når et spagt DAV når frem over “offerets” læber.
TAK – et ord som også volder nogle mennesker besvær. Utak er verdens løn siges det, ligeså slemt står det til med at sige “tak for hjælpen” for at statuere et eksempel. At hjælpe andre mennesker, er en god vane at have synes jeg, men får man ikke et Tak for den hjælp og den tid og den sjæl man har lagt i et foretagende, så ophører alt sgu da. Ordet er ikke så misbrugt og slidt endnu, at det ikke tåler at blive taget frem igen og igen og blive genbrugt på det skammeligste.
Jeg kunne blive ved, men tankerne og det lille diskrete opsang får vist ende her.
TAK – fordi du læste med…



























Hvad har du på hjerte?