Tja, så kan jeg ikke trække mit gå-i-byen-cølibat længere. Jeg skal på strøjfetur med pigerne fra jobbet og det kommer garanteret til at resultere i ømme arme OG balder. Bowlingbanen står for skud og den forbliver højst sandsynligt ikke tør og blankpoleret, når vi indtager den med de høje glas fyldt med den gyldne nektar.

PS – jeg tager en Taxa hjem
PPS – jeg snupper også lige nogle fridage fra webloggen

Var en pokkers natteravn i nat og sov derfor til klokken 12 idag. Faktisk første gang i umindelige tider jeg har sovet så længe, men kors, hvor var det vidunderligt. Vil nu lade moccaen være min trofaste følgesvend – også selvom det måske giver bagslag senere på dagen så skidt… jeg har jo trods alt FRI.

– med den klassiske musik flydende i baggrunden. Fløj for lidt siden som en let brise rundt i køkkenet. Gav det en skalle med AloeVera rengøring, skrubber og fugtig klud, så det nu skinner så fint og flot. De smukke flasker og dåser er fundet frem fra gemmerne og pryder hylderne rundt omkring, så nu tillader jeg mig selv at slappe af, holde fri og være helt veltilfreds. Den gode mocca er fundet frem og lyden til Chillout Classics gør sgu livet værd at leve.

Danske børn har Europarekord i indtagelse af alkohol – skide skræmmende faktisk og herhjemme er vi allerede i fuld gang med at besvare den store piges spørgsmål vedrørende samme (krydret med et sjat drengesnak, festhalløj, komme-hjem-tider osv).
Vi har et helt klart sæt spilleregler hvad angår disse ting, vi har lyttet til vores sunde fornuft og taget lidt af de erfaringer vi har haft med os hjemmefra og indtil videre fungerer det uden gnidninger (jeg skrev…indtil videre *G*). Normalt er jeg slet ikke til de hårdtpumpede reklamekampagner, men Sundhedsstyrelsen har skabt en rigtig god hjemmeside, hvor man har mulighed for at placere sig selv i hovedrollen i “De svære samtaler“.

– af Randi´s kommentar hos Plokblog, kan jeg slet ikke lade være, at tilføje webloggen bare en lille snert af mit synspunkt på pli og høflighed. Som Randi giver udtryk for, så kan det være svært at kapere situationen, når en mand vil holde døren, trække stolen ud, skænke vin, tænde cigaretten for en (plus en masse andre ting som enten er pga. høflighed og stil eller pga. den øgede chance for et guldstempel i ens venindekreds) og jeg har selv ligeså svært ved at greje sådan en situation. Sikkert fordi det ikke er noget jeg til daglig er vant til, men når jeg så havner midt i det, bliver jeg selvfølgelig lettere forvirret, glad og føler mig faktisk som noget nær verdens heldigste kvinde. Jeg prøver så godt jeg kan, at modtage det hele, sluge det råt og bare nyde hvert øjeblik :-)

En anden form for høflighed og pli er, at ulejlige sig med at sige “Godmorgen, godnat, goddag og farvel”. Jeg kan blive noget så fortørnet over, at folk ikke GIDER tage sig de få sekunder og den venlighed at sige disse få ord. Det tager ikke livet af et menneske, tværtimod kunne man risikere at få et smil og samme replik tilbage igen, men de findes skam stadig i bedste velgående – altså de som ikke har lyst til at sige de små og velmenende ord. Jeg kan, i et øjebliks provotrang, finde på at blive ved at sige et af disse ord til det tavse menneske – blot for at få lov at se OM det virkelig gør så ondt og OM ansigtet vitterligt snerper sammen i en afskyelig grimasse, når et spagt DAV når frem over “offerets” læber.

TAK – et ord som også volder nogle mennesker besvær. Utak er verdens løn siges det, ligeså slemt står det til med at sige “tak for hjælpen” for at statuere et eksempel. At hjælpe andre mennesker, er en god vane at have synes jeg, men får man ikke et Tak for den hjælp og den tid og den sjæl man har lagt i et foretagende, så ophører alt sgu da. Ordet er ikke så misbrugt og slidt endnu, at det ikke tåler at blive taget frem igen og igen og blive genbrugt på det skammeligste.

Jeg kunne blive ved, men tankerne og det lille diskrete opsang får vist ende her.
TAK – fordi du læste med…

Hold op, hvor kan man dog blive vred på “ham foroven”. Jeg var det igår, da jeg trillede på landevejen, hvor tankerne fik lov at flyde frit – som om han har en skid at gøre med fars sygdom, som om det hele er hans skyld og han har garanteret haft en finger med i spillet, men det er nu alligevel rart at have en at skælde ud på, når man i et øjebliks galskab er frustreret. Satte resolut Sort Sol i CD-afspilleren og skruede op for lyden og rasede… lige indtil denne sang kom…

Golden Wonder

U don´t wanna see nobody cry no more
U been through that once or twice
U can feel it to the bone my freind
U can feel it to the bone

Can U praise the love around U
Human nature has its way
U may not be to sure what it is
Now U feel it to the bone

Everyone is a golden wonder
U know what I mean
Let´s celebrate this life maybe
Show it to me – we can be free

Free from intolerence and ignorance
Always tearing U apart
Through the tunnel out of a path my freind
U can feel it to the bone

Someday somehow
the light brings in
someday somehow
a breakin´ to space disappears

Everyone is a golden wonder
U know what I mean
Let´s celebrate this life maybe
Show it to me – we can be free

Speciel men smuk. Smækker som regel kun Sort Sol på, når jeg er i et ganske bestemt humør, men igår var det bare så oplagt at fyre den af på vejen og så pludselig opdage, at det hele sgu da vist egentlig ikke er så sort, som jeg går og bilder mig selv ind. Godt at være ked af det, godt at være vred, men endnu bedre at stikke snuden ovenvande og finde ud af, at solen stadig skinner og verden kører videre – også med MIG som aktør.

Uforskammet at sige det, men indrømmes skal det altså. Man bliver doven af at arbejde på den måde som jeg gør. 3 dage job – 8 dage fri – 4 dage job – 8 dage fri og så fremdeles. Det er svært at trække sig selv op og trykke på “startknappen”, men det SKAL gøres og typisk starter jeg dagen før med at lade op til en ny runde og hver gang med små tanker om hvem jeg mon skal være makker med. Det er jo ikke helt ligemeget, da vi alle arbejder forskelligt og har dybt forskellige tolerencetærskler. Nedtællingen er begyndt – jobbet starter lige om lidt. Hav en god weekend :)

Nu er det jo ikke fordi jeg vil have denne side skal være en anden kogebog, men jeg har lovet at skrive en god og NEM opskrift på saltmandler og her kommer den:

100 g. smuttede mandler og 1 kop madolie blandes godt i en skål. Herefter bredes mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og sættes i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 20-25 minutter. Hæld så mandlerne i en dyb tallerken fyldt med fint salt og vend det hele godt sammen. Lad mandlerne stå og trække en halv times tid i saltet og hæld så det hele i en si og ryst dem fri for overskydende salt.

Skal tilbringe dagen i selskab med gode venner. Det er længe siden vi sidst har set dem og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at høre, hvad de har bedrevet siden sidst og selvfølgelig skal vi have den famøse kaffe og det bløde brød, som giver hyggen det berømte prik over i´et. Tror det bliver en GOD dag.