Det har været en underlig, men også en virkelig god dag. Underlig fordi jeg har gået rundt med en lille stemme der hviskede ordet “statusopgørelse” i mit øre og derfor har jeg ligesom gjort status op med mig selv og har fået ryddet op i mit privatliv og de vaner jeg har gået og tillagt mig. Engang imellem er det sgu rart at få gjort rent bord og ligenu har jeg det faktisk helt godt med mig selv. Udviklingen har været igang længe, mine interesser har forandret sig i et roligt tempo og nu var timen altså kommet til at gøre op med de ting, jeg ikke har haft det så godt med, som jeg måske troede jeg havde. Det er blandt andet kommet til at gå ud over nogle mennesker. Jeg har klippet nogle bånd og jeg har gjort det af ren egoisme og en indre tro på, at det har været det bedste for mig selv og af ren troskab til mit eget hjerte og jeg tror, jeg har valgt rigtigt. Ligenu føles det ihvertfald rigtigt og jeg har lært, at jeg skal blive bedre til at lytte til mig selv og min egen intuition. Jeg skal blive bedre til at tyde andre folks signaler, kropssprog og tyde de uudtalte ord. Det kan være skide svært, men øvelse gør mester.
Det har været en GOD dag fordi vi var en tur på landet. Droppede forbi en gårdbutik som solgte en masse herligt brugskunst og bare det, at entre butikken var et paradis for sig. Den mildeste musik kildede øret, duften af nymalet kaffe var skøn og alting var smukt arrangeret på antikke borde og i antikke gamle skabe jeg ville give min højre arm, for at få fingrene i. Denne butik var indrettet i gamle ladebygninger der var smukt hvidkalkede med højt til loftet og ude bagved var der en lille hyggelige Cafe´med kunstudstillinger. Det var helt klart et sted jeg vil vende tilbage til igen og igen og igen og…..lige indtil min bankkonto var tømt *G*
… og NU kommer vi til det – jeg fik købt den stempelkande jeg har fablet om i dagevis nu og ja, det ER virkelig en lækker kaffe man får ud af sådan en kande. Nu dufter hele dukkehuset af nybrygget koffein og vi smiler alle bredt og T, så kan du godt få lettet rumpetten og komme til byen i en vis fart, så vi kan drikke jordemoderkaffe sammen :D