Hiphoppens verden

Wauu, jeg tror snart jeg er ved at være oplært i hip-hoppens verden. Hele eftermiddagen har vi hørt denne musikgenre, som jeg nok synes er liiidt for underlig, men vi viede dagen idag 120 % til ungerne og det var det de ville lave såå… selv deres bedstemor fik lektioner i denne kunstfærdige dans (sikke et syn) …

Jamen, jeg fatter det bare ikke

Kevin og jeg har valgt at blive indendøre idag og hygge os. Ligenu har han fundet sin autostol frem og har valgt, at netop DEN skal være hans hyggestol når han vil se tegnefilm, så nu er han godt placeret med sin dyne, plysand, nulretrøje og sut. Engang imellem kan jeg høre en lille kluklatter og ellers er her en velsignet ro og jeg kan koncentrere mig om bloggen her.

Imorges fandt jeg mine gamle blade frem fra BoligMagasinet og gav mig til at bladre i det ene tykke glitrende blad efter det andet og fandt så en side, hvor bladet tester de her små bøger, som alle ligner en maylandkalender. Det VAR faktisk kalendere og jeg var nær faldet af stolen, da jeg så prisen !!!
Hvad er det en almindelig Maylandkalender koster – 69 kroner og jeg er ret sikker på, at vi alle kan overskue den pris, men ved du, hvad en kalender fra Mulberry koster ??? Skal nok lige tilføje, at der er et lille morbærtræ på kalenderens omslag (hvad skal man dog bruge det til)… mine Damer og Herrer….. 2.275 kroner !!!
Om kalenderen står der, at den er et godt redskab til den kosmopolitiske forretningskvinde, der har brug for verdenskort, tidszoner, internationale måleenheder, tlf.numre på verdens største flyselskaber og aflåste rum i omslaget med plads til store sedler og alle guldkortene – jamen ville det ikke bare være S surt at tabe sådan en kalender ???
Uanset aflåste rum eller ej, så mister man jo alligevel indholdet (medmindre en ærlig sjæl eksisterer endnu) og hvorfor pokker tilrettelægger denne forretningskvinde ikke sin “rute” hjemmefra med diverse flyselskaber, tidszoner osv. osv. ??? Har hun råd til sådan en fætter her, har hun sikkert også råd til at have Internet og her kan hun finde nøjagtig de samme oplysninger.

Nå, jeg kommer nok aldrig til at forstå det, middelklasse dansker som jeg er og bliver. Kommer nok aldrig til at forstå, hvorfor det er så smart med en Mulberrykalender istedet for en ganske alm. fra Mayland…

Tag en slapper

Tager en god gedigen slapper idag og glæder mig til vores mad ankommer. Har bestilt deep pan pizzaer med iskold Coca Cola til og bagefter vil vi flade ud foran fjerneren – kort sagt – være rigtig dejligt usunde.

Har iøvrigt fået lagt links ud til de weblogs jeg kigger mest på i dagens løb.

Mnn, det rene gys

Det går meget bedre idag og jeg kan sidde her på min pind i længere tid af gangen. En god nattesøvn gjorde sit til den afslapning kroppen havde brug for, omend det faktisk var mig en gåde at jeg kunne sove S godt, efter at have set Halloween gyser igår, så jeg tilsidst var ved at s….. i bukserne af skræk *G* Ufatteligt som netop disse film kan få min puls til at stige drastisk – det er jo bare FILM, men når Michael Meyers lurer lige om hjørnet og Jamie Lee Curtis ikke kan få fingeren ud af R… så er det ligefør jeg råber højt…hvorfor er de altid så langsomt opfattende i film og hvorfor skal de ALTID gå ned i den mørke kælder og hvorfor foregår alting bare nærmest i slowmotion, når det i virkeligheden drejer sig om at skynde sig væk fra morderen med den bloddryppende kniv !!!
Nå, men jeg elsker nu alligevel at se Halloweenfilmene

Dagen idag

– har været underlig. Har nærmest ligget på langs hele dagen pga. stærke smerter i bækkenet (den gamle bækkenløsning har igen meldt sin ankomst) og jeg har derfor haft det bedst, når jeg har ligget fladt på ryggen. Panodil og Ibuprofen har jeg end ikke gidet at spise, da de slet ingen effekt plejer at have, så jeg må ringe til lægen imorgen og få de andre som virkelig virker. Skriver igen imorgen.
– Roger over -

Har startet mine fridage

– med høj solskin, lidt guf til øregangen i form af Eros Ramazotti og i skrivende stund slås jeg stadig med min Squawkbox. Alle andre får et specielt brugernummer, men ikke jeg. Jeg får bare bogstaver men ingen tal.
Nå, jeg finder vel ud af det – tålmodighed er en dyd og jeg stod vist bag i køen, da der skulle uddeles denne egenskab (ligner i øjeblikket en arrig trold).

UPDATE – Well, klokken er nu blevet kort før midnat og jeg har besluttet mig for min næste handling. Indtil videre, vil jeg lade alt hvad der hedder Comments hvile i fred og vente på, at lysten til at arbejde videre med det, indfinder sig.

UPDATE – Klokken er nu 02 og det lykkedes alligevel. Brøler triumfen ud over hele nettet og er vist nødt til at revurdere mine egne egenskaber, for efter at have rodet rundt med dette projekt i knap 15 timer, så var jeg da vist tålmodig alligevel…. et eller andet sted *GG* Kors det er længe siden jeg sidst har læst manualer og brugsforvirringer, men nu kan I skrive alt det I lyster :)
Hmm…burde dette egentlig ikke stå under Onsdag 27 august 2003 !!!

Jeg er træt – godnat

Nå…

– kan vist ikke trække den længere og må hellere få griflet et par linier ned. Dovenskaben har haft sit grimme tag i mig, men nu har jeg langt om længe mine fridage igen og energien vender tilbage. Som tidligere skrevet, så vænner jeg mig ALDRIG til at arbejde om aftenen. Er ærlig talt hamrende træt af det og er ærgerlig over, at jeg ikke får set noget til Kevin i de dage jeg er på job, men som sagt er det kun i en periode på 9 mdr. sååå….. andre har overlevet før mig, så hvorfor sku jeg så ikke også det ;)

Arghh

Har okset og bokset med at få puttet en Comment-ting her på siden, men enten er jeg simpelthen fatsvag mht. koderne eller også er det bare ikke lige MIN html-dag. Vælger det sidste for at redde stoltheden *G*
Aftenvagterne starter fra imorgen eftermiddag, så siden her vil nok komme til at stå lidt stille weekenden over og derfor vil jeg hermed ønske Jer alle en fantastisk GOD WEEKEND

Ahh…

Sidder her i skrivende stund med en mave der mest af alt ligner noget der er ramt af trommesyge. Jeg er MT efter en solid omgang bøf med løg, kartofler og sovs :o)
Som tak for hjælpen med generatoren, havde Bo inviteret min far på middag idag og det var bare så hyggeligt som sædvanligt. Bedstefar og ungerne er skidegode i hinandens selskab og der ånder ligenu fred og ro her i stuen efter hans leg med dem begge. De er nemlig brændt tør for luft og ligger nu i deres senge og far er kørt videre på sin vej :)

Vores dag er ellers gået med små praktiske gøremål, men mest af alt har vi hygget os og har hhv. chattet og lavet hjemmeside.
Jeg har også ganske kort fået respons fra min ven i KBH og han har det bedre – siger han. Det er sgu ikke altid man kan regne med sådanne svar fra mænd ;)