Hvert menneske er unikt, men nu og da hænder det, at jeg støder på et menneske, som vækker en ganske særlig genklang i mig. Jeg kan relatere og associere og mærke en forunderlig følelse af, at ligne en anden – og omvendt. Følelsen af, at se sig selv udefra.
De sidste år har TV2 sendt programmet Stjernerne på Slottet og jeg har fundet mig en yndling i det. Jeg forholder mig til, at det er arrangeret og gjort ved, men jeg synes alligevel tydeligt at kunne mærke ægtheden bag de forskellige stjerners historier. Og selvom jeg selvfølgelig godt ved, at der er mennesker af kød, blod og følelser bag hver enkelt stjerne, så understreges det uagtet ekstra meget, når komikeren græder og den ellers så dybt alvorlige brækker sig af grin. Dét, jeg troede var, var måske noget helt andet i virkeligheden og sådan elsker jeg at komme tættere på menneskene bag de profilerede ansigter.
I flere af de sidste to års udsendelser, har jeg nikket genkendende til historier eller følelser og jeg har grinet og grædt med dem, men først da Signe Lindkvist for nyligt fortalte sin historie om bla. at være en voksenudgave af Pippi Langstrømpe, var der noget i mig som sagde Pling. Det kunne lige så godt være mig!
En voksenudgave af Pippi er den type som, uden at ville støde nogen og uden at tænke over det, kommer til at sætte sig på det pæne bord, stange tænder med en gaffel eller gøre noget, som man ikke plejer at gøre. Det er typen som har det svært med regler, typen som er uhøjtidelig og som lidt for tit kommer til at være kikset og klodset i sit udtryk. Typen som tager de svages parti og slås, hvis det trænges. Du kender hende sikkert godt.
Det er nemlig typen, ikke alle voksne bryder sig om- eller tør at forholde sig til, fordi det virker lidt for farligt og uregerligt. Og de som gør og tør med sit fulde hjerte, de tages imod med vidtåbne arme og masser af ♥ kærlighed ♥
Jeps, dét er mig. Det er én af mine hatte :-)
