Moccapigen.dk header image 1

I et kort sekund

Anita | fredag d. 24. april 2015 kl. 20:12 ·

Et sekund er ikke meget. Vi lægger ikke mærke til det og det fylder normalt intet, medmindre man putter det ind imellem et spørgsmål og et svar. Dér kan det tilgengæld fylde rigtig meget!

Det kan også sættes i forlængelse med et håndtryk, et knus eller et blik og kan på den måde slå en stemning an.

Det kan tage et enkelt sekund at gå fra tanke til handling og i et ganske kort sekund kan et liv ændre sig.

Et sekund kan fylde mere eller mindre, alt efter, hvilken værdi man tillægger det lille bitte øjeblik og for nogle måneder siden, tillagde jeg det mindre end lidt. I dag tillægger jeg det en vis grad af taknemmelighed, sammenholdt med min egen dumhed, da jeg valgte at smutte ud i sneen på de bare fødder og endte med at brække min ene ankel 2 steder – i et splitsekund!

Det sekund jeg valgte at gå fra tanke til handling, det sekund det tog at falde på halen, det ene sekund det tog at ændre mit liv totalt fra aktiv til passiv og dermed en tvunget tid til at tænke masser af tanker; dét var en gave, hvor sært det end kan lyde. Jeg blev pludselig lydhør- og taknemmelig for helt andre ting, end jeg har været i min hverdag, hvor hjulene bare har kørt og alt har fungeret som det skulle.

Det tvang mig til at sætte tempoet lidt ned og opdage, at det ikke er spor farligt at bede om hjælp.

Jeg er stadig dybt og inderligt taknemmelig for de mennesker, som tog sig tiden til at ringe, skrive, besøge og hjælpe mig, og som stadig gør det, og så må jeg efterfølgende arbejde med min skuffelse over dem, som jeg synes var selvskrevne til at vise medmenneskelig interesse og omsorg, men som glimrede ved sit fravær. Det har forbavset mig, men det er mit helt eget ansvar at arbejde med den følelse og at komme videre derfra. Lige nu er det primære at komme godt igennem min genoptræning, så jeg kan vende tilbage til mit højtelskede job, mine dejlige kolleger og de skønne unge mennesker, vi arbejder med. Det varer ikke mange uger, førend jeg er klar, kan jeg mærke.

Det tog mig heller ikke mere end et splitsekund at blive glad, da en SMS tikkede ind og jeg så, at den var fra min gamle bloggerkæreste. Det tog mig også kun et sekund at ryge tilbage i tiden og se indre billeder fra en tid, hvor sukkeret drev ned ad væggene, hvor jeg var stjerneforelsket og elskede med hud og hår og hvor jeg kyssede i regnen under gadelampens skær. Det tog kun et øjeblikssekund for mig at lege med tanken om Hvad nu Hvis…

Der er masser af enkelte sekunder hver eneste dag, hvor ting sker og hvor vi indimellem kan være så heldige at opfange essensen af alt det gode, hvis altså vi vil. At være i sekundet. At lægge mærke til det. Måske endda opdage, at der sker et mirakel lige foran næsen på os. Det behøver ikke at tage mere end det ene sølle sekund at få en gave, som virkelig kan rykke ved alt, hvad man indeholder af følelser – glædesfølelsen, vreden, taknemmeligheden, hjerteligheden, inderligheden, find selv på flere.

Et sekund kan være et fantastisk lille mirakel…

→ 11 kommentarer

At vælge sig selv til

Anita | mandag d. 22. december 2014 kl. 16:10 ·

For noget tid siden talte jeg i telefon med min Bedsteven No. 2 og som altid, så øser vi ud af de kærlige ord til hinanden, ven til ven. Vi udveksler- og deler en meget stærk, kærlig energi og åbner op for nogle tanker, som vi har lyst til at give hinanden, fordi det gør så godt og fordi vi nyder at sparre med hinanden.

Vi talte bla. om at savne – også hinanden – og så sagde han noget, som har givet genlyd i mig siden:

… du er så god at være sammen med og du er den heldigste, for du har jo dig selv hver dag!

Og det er jo så rigtigt. Jeg har mig selv hver dag og derfor handler det i særdeleshed også om, at kunne holde ud at være sammen med mig selv. Det er nemlig ikke altid lige let, hvis humøret driller eller energien er helt i bund og uanset, hvor glad i låget jeg oftest er, så er der også bare dage, hvor jeg kunne ønske at være sammen med en anden end Mig. Den tilstand rammes jeg fx. af, når jeg ikke har mærket ordentligt efter, hvad jeg i virkeligheden har haft godt af. Måske har jeg ladet mig gå på af andre menneskers opførsel, måske har jeg ikke selv opført mig som jeg burde, måske har jeg ladet mig bruge på en måde, som ikke gjorde mig nogen gavn og så har det haft indflydelse på humøret.

I starten af 2014 gav jeg mig selv et par løfter; jeg ville dyrke min stærke intuition endnu mere OG blive bedre til at vælge det gode for mig selv, hvilket er lig med:

– at vælge de gode selskaber til, hvor begge/alle parter er gode for hinanden og være meget bevidst om det
– at sige til/fra og gøre det af kærlighed til/med respekt for mig selv, uanset hvad andre siger/mener
– at være god mod mig selv først og dernæst god mod andre

Nu er vi nået til slutningen af år 2014 og jeg må sande, at jeg er lykkedes rimelig godt med mit foretagende. Jeg vil ikke fornægte, at jeg er kørt hen over mig selv op til flere gange, når jeg har udøvet vold mod min egen “indre lille pige” som ikke blev hørt, hvilket har resulteret i nogle dage med grådlabile tendenser og en trang til at ville grave mig ned, men ikke så snart jeg har været nede for at vende, er jeg kommet op til overfladen igen, fordi jeg netop har været så god til at være god mod mig selv i resten af tiden. Det har netop givet mig den styrke der skulle til, så jeg har kunnet komme relativt hurtigt op på hesten igen.

Jeg vælger stadig med omhu og jeg omgås såvidt muligt kun de kærlige, gode relationer, hvor vi kan nære hinanden og bringe det videre ud til andre. De berømte ringe i vandet; de spreder sig og skaber glæde, hvor de rammer og den slags må man aldrig undervurdere værdien og betydningen af.

Lige nu, i skrivende stund, kan jeg mærke, at de seneste dages meditationer, passen på mig selv, gloen ud i luften og kram af dejlige mennesker, har haft en gavnlig virkning på mit indre. Jeg kan virkelig mærke, at jeg går den rigtige vej og jeg kan mærke, at hele mit indre ekspanderer for vildt, når jeg er sammen med de (for mig) rigtige mennesker. Jeg fyldes med en inderlig lykke og kan mærke, at år 2014 har været så uendelig god på alle mulige måder. Det var mit år. Selv når jeg ramte de svære valg, så turde jeg stå midt i det og forsøge at finde fodfæstet, i stedet for at snuppe et gammelt handlemønster, fordi det var så dejlig velkendt.

År 2015 bliver også mit år og jeg vil muligvis finde nogle nye løfter til mig selv, men jeg vil for altid have det samme som dét, jeg havde i år – jeg vælger stadig mig selv til, uanset hvad der sker …

→ Har du noget på hjerte?

Denne søde juletid

Anita | torsdag d. 11. december 2014 kl. 18:16 ·

I dag er det blevet lettere end nogensinde før at købe julegaver til sine nære og kære og for at være helt ærlig, så nyder jeg, at det kun tager mig nogle få klik på nettet og så er gaven købt.

Jeg kan desværre ikke prale af at være den kvinde som elsker at drysse rundt fra den ene fysiske butik til den anden, for at udvælge den helt rigtige gave. Der er ofte for mange mennesker, alt for varmt og lidt for meget stress og jag, så jeg tager gerne den bærbare med i sofaen eller sengen og shopper gaver, imens jeg nyder min kaffe og den søde julemusik i baggrunden.

Jeg elsker at give gaver, jeg nyder sådan at se overraskelsen og glæden hos modtageren, men jeg vil helst gå den letteste vej derhen i forberedelsen. Som regel har jeg også en rimelig klar forventning om, hvad jeg ønsker at give eller også har modtageren skrevet en ønskeseddel, så … jeg har aldrig svært ved at være hurtig med mine gavekøb. Heldigvis, hvis altså du spør’ mig.

I år har jeg tænkt mig at købe tøj til yngstebarnet fra et firma, jeg har god erfaring med og som jeg ved har gode points hos Trustpilot (meget vigtigt for mig at tjekke ud, når jeg skal handle på nettet!). Jeg har før handlet hos Stylepit og der er lynhurtig ekspedit og gratis fragt (også vigtigt for mig), så det er selvfølgelig en gentagelse værd og det er slet ikke utænkeligt, at jeg smutter fordi skønhedsprodukterne og lader en lille ting falde i kurven til mig selv.

Julen handler blandt andet om kærlighed – også den til sig selv ;-)

→ Har du noget på hjerte?

Sommeren 2014

Anita | torsdag d. 25. september 2014 kl. 12:51 ·

Torsdagen giver mig solstråler, lyden af den rolige Bossa Nova og smagen af kaffe med mælk – jo jo, du læste rigtigt, hvem sku’ dog ha’ troet det med mælken – og jeg nyder, at det halsonde, som har fået mig ned med nakken de sidste dage, nu heldigvis er på retur.
 

 
Torsdag giver mig også ro til at tænke tilbage på sommeren der gik og plads til et kig på de mobilbilleder, jeg har knipset i løbet af den tid og når jeg nu sidder her på kanten af efteråret og kigger på det hele, så kan jeg konstatere, at Sommeren 2014 var ret god.

Den blev tilbragt i vidunderligt selskab med elskelige kvinder af den slags, som kan rumme hinanden, trods store forskelligheder.

Den blev også tilbragt i selskab med nogle mennesker, som hver især satte et aftryk i mig og gav mig endnu mere stof til eftertanke, når jeg for Gud ved hvilken gang tænkte tanker omkring samlivsformer og relationer og hvad jeg selv hælder til, inderst inde.

Jeg spillede bold op ad nogle skønne venner, som havde hver sin holdning til det hele og jeg kan ikke prale af at være blevet ret meget klogere på, hvad jeg egentlig kunne tænke mig, men jeg er en Nørd med Kærlighed og er nok i virkeligheden ikke ret god til det der med Kernefamilien, så jeg tænker videre, spiller bold med nogle flere samtalepartnere og en skønne dag finder jeg garanteret lige netop dén form, som passer allerbedst til mig.
 

 
Tilbage til Sommeren og en hel uge i Skagen med veninderne, en spadseretur i strandkanten med en mand og en hund, cykelture med en alt for kort nederdel og fundet af et digt fra en gammel kæreste, som var Manden, jeg ville giftes med.

Der var promiller og en nyfunden trang til at male billeder, der var kæmpestore isvafler, som jeg ikke nåede at knipse, førend de lå godt i maven og der var en datter, som blev færdiguddannet indenfor bankverdenen.
 

 
Når jeg sådan tænker tilbage og kigger på flere mapper med billeder, så er det mig en gåde, hvordan jeg dog har kunnet få plads til alle oplevelserne, uden at snurre rundt om mig selv, men det kunne jeg og jeg er lykkelig for dem.

De sidste uger har jeg droslet ned for mit aktivitetsniveau for at samle nye kræfter til at gå efteråret i møde og nu er jeg ved at være klar til at tage hul på en Oktober måned, som bla. kommer til at indeholde et besøg i hovedstaden, nogle dejlige feriedage med bobler og spa med veninderne og så måske nogle hyggelige stunder med sjove mennesker fra en singlegruppe på Facebook.
 

 
Mit efterår bliver på ingen måder kedeligt og det kan bare komme an. Jeg er SÅ klar.

→ Har du noget på hjerte?