I nat fik vi et drys af den sne, som så mange har talt om de sidste dage, og ihh, hvor det pynter. Måske kunne man også pynte lidt med sne her på bloggen? Bare for at kompensere lidt for min barnlige fornægtelse af cybersne, da alle andre væltede sig i den i December.

Ha! Er du klar til en lille rask sneboldkamp i Januar?

Bedst som jeg havde lukket mig selv ned og var færdig med et kursus i healing, kiggede jeg op og ud ad mine stuevinduer. En mørk skygge havde lagt sig for solen og så kan det nok være, jeg fik rejst mig for at lokalisere, hvor de enorme sorte skyer kom fra.

Vinduet i mit køkken skulle give mig svaret; Arenaen brændte og for første gang i mit liv, har jeg hørt en luftalarm på en dato, som ikke er den første onsdag i maj. Det var virkelig mærkeligt!

Sirenen har ikke lydt den sidste halve times tid, så jeg går ud fra, at jeg snart ser sønnike. Lektiecafeen slutter kl. 14.30 og mon ikke de begynder at slippe ungerne løs nu. Det håber jeg.

Og lad os så få sol for resten af pengene. Den er så ualmindelig flot i dag :-)

Jeg har strikket og strikket til de kære små. Nu må det vist være min tur til at få en lille let poncho ;-)

Jeg har taget en beslutning om, at 2012 skal blive bedre end 2011. Helt enkelt.

Beslutningen kan jo så ikke gøre det alene, det ved enhver med en smule fornuft, men den er dog, trods alt, det allerførste som skal stå lysende klart, førend en forandring overhovedet kan ske. Det har sådan cirka taget mig 1 år at komme til den beslutning. Ligesom med rygningen; det skulle også tage mig lang tid at gå fra et måske til et så-er-det-NU. Min bevidsthed skulle modnes og når jeg endelig fik et moment af styrke, slog jeg til. Ligesom nu.

Og det handler jo ikke kun om dét, som alle taler om – mad og motion – det handler også om den mentale sundhed, overskuddet, den gode gamle glæde ved livet og til- og fravalg af mennesker. Det handler om at mærke efter i maven; hvad føles godt?

Er det fedt at være slave af en madplan eller er det fornuften, som skal findes frem og støves af? Er det stadig sjovt at træne i fitnesscenteret eller skal det være dansen som skal overtage motionspladsen, fordi jeg stadig elsker at vrikke med hofterne? Er det nu, jeg skal ofre de penge det koster, at blive masseret jævnligt af en professionel, så min krop kan komme af med de (alt for) mange myoser og genfinde sin gamle smidighed?

Og hvad med job og uddannelse? Har jeg stadig lyst til at uddanne mig, stå med masser af lektier (og måske meget transport) eller skal jeg gemme det af vejen en rum tid og i stedet fokusere på at finde et job? Har jeg mon mulighed for at få fjernundervisning?

Så mange tanker på en dejlig søndag – men de kom naturligvis ikke helt af sig selv. De kom som følge af en inspiration fra Lene, som danser sig glad. Jeg klikker på hendes danselink og ledes hen til en god gammel kending for mig – Charlotte Bircow. Kvinden, som for mange mange år siden hjalp mig med at tabe 15 kg. Hun er dygtig, effektiv og har en vidunderlig karma.

Da jeg så denne video gik der ikke mange minutter, førend jeg tog beslutningen om at droppe mit Sputnik abonnement til fordel for et CB Wellness-medlemsskab. Forskellen er til at få øje på, ik’? Hvad skal jeg med et TV-medlemsskab, hvis jeg ikke er grundglad? Helt ærligt. Allerede nu har jeg lært et, for mig, nyt begreb via Dagens Råd – at kende forskel på Andreværd og Selvværd.

Der er himmelvid forskel på de to. Det handler nemlig om MIG og ikke om andre :-)

- jeg elsker at drille, hvor jeg kommer frem ;-)

Der kommer en tid i ethvert menneskes liv, hvor man må holde en lille smule ferie. Ikke nødvendigvis lagt i stringente perioder, for det kan sagtens gøres udenfor sæson, såfremt det times godt. Rigtig godt.

Yngstebarnet er inkarneret Barca-fan

Her i hjemmet er vi kommet dertil, at vi skal have fundet en form for destination til den ferie vi pønser på at holde, noget vi kan gå og glæde os til, og vi har indtil videre været en tur i Eiffeltårnet og på Barcelona Fodboldstadium i vores tanker. Nu er vi så vendt tilbage til det danske, men jeg er ikke helt sikker på, at vi bliver her.

Smutter man forbi Eiffeltårnet inden 31. januar, kan man skøjte deroppe

Vi snuser en smule rundt og forsøger at finde nogle dejlige steder for børn og voksne og ingen siger, at der skal planlægges lige nu og her. Vi har tid nok. Man må gerne kigge. Og drømme ;-)

…

Billederne er lånt fra VisitBCN

De sidste dage har jeg sværget ved min hellige pukkelryg, at jeg skulle gå i seng i ordentlig tid, så jeg ikke ville være så ukristelig træt længere op ad dagen. Morgenen er frisk og frejdig, men eftermiddagen er dødens pølse, mildest talt, og det går bare ikke i længden.

Jeg har virkelig sværget og alt det der, men når så aftenen kommer og jeg får sat mig tilrette i sofaen, så tager den ene halve time den anden i skøn forening med en masse hjernevindinger, på den fede måde. Jeg skal tage en lille smule stilling, jeg skal svare på spørgsmål og jeg skal forholde mig, fordi jeg har lyst – foruden en dejlig snak og en masse grin over en befriende, vidunderlig børnelogik.

Det er svært at løsrive sig, når der sker så meget, som gør godt for krop og sjæl, men jeg ved også, at der ikke skal mange dage til at få mig til at hænge en lille smule i laser, fordi jeg ikke får nok søvn, såå … der er ingen vej udenom. I aften sker der en ændring. I aften.

Jeg kom godt fra start i morges, da jeg stod ud af sengen og opdagede, at mit energiniveau lå i den høje ende af skalaen. Det skulle udmønte sig i en gåtur og en cykeltur, en kop kaffe i godt selskab på stamcafeen, en pakke med pindeguf og en håndfuld slikkelade til den søde tand og vel hjemkommet; en invitation til at komme på et kursus i healing.

Carrytweed og et par prøver på noget nyt lækkert Uld/Bomuld i to tykkelser

Jeg vidste, mandag ville blive noget ganske særligt. Jeg vidste det bare! Fedt :-)

- har alle været små, kulørte humørbomber, som udelukkende tilfører mit liv noget godt.

Der har været de smukkeste solop- og nedgange og der har været forårstoner i de forskellige fuglenæb, for ikke at tale om alle de lysegrønne, sprøde spirer, som pibler op af jorden. Det er slet ikke til at forstå, vi kun skriver Januar måned, men det gør virkelig ikke noget.

Jeg elsker jo foråret og alt, hvad der ligner.

Det har været vidunderligt at trave en god tur i skoven og snuse duften af fugtigt muld helt ind til den inderste kerne af veltilpashed i kroppen. Durch gerade aus og i lettere kuperet terræn. Gå, gå, gå for at motionere. Det kan ganske vist fint mærkes i anklerne i dag, men de holdt gudskelov til den udfordring, jeg gav dem i går.

Og hvis vi bliver ved det kropslige, så har jeg lige opdaget den fuldkommen magiske virkning, tape har på de elendigheder, man eventuelt måtte være behæftet med.

Min højre skulder, som har smertet grimt i nogle måneder, er blevet tapet op af en ergoterapeut (ven) og det har virkelig lettet på smerten. Endda så meget, at jeg tror, jeg kan det hele nu – men jeg tør heldigvis ikke. Ikke endnu. Der skal nemlig også fysioterapeutisk behandling til, men det der går godt, kommer aldrig skidt tilbage, så jeg nyder at være blevet befriet en smule. Virkelig!

Royalist, som jeg er og blir’, har jeg naturligvis også været klinet til tossekassen i anledning af Regentens 40 års Jubilæum. Ikke non-stop, men når jeg har været hjemme.

Det har været rigtig hyggeligt TV, set med mine øjne og oplevet med min trang til kjoler, skønne royale unger og en masse kloge ord fra verdens bedste Dronning. Det har givet mig mere end et smil og et grineflip – det har også givet mig et godt humør at være vidne til så mange glade mennesker. Positivt avler (stadig) positivt og den slags er jeg inderligt fan af.

Weekenden er ved at være forbi og hverdagen banker på. Det må den faktisk godt, for jeg er klar :-)