Moccapigen.dk header image 1

At vælge sig selv til

Anita | mandag d. 22. december 2014 kl. 16:10 ·

For noget tid siden talte jeg i telefon med min Bedsteven No. 2 og som altid, så øser vi ud af de kærlige ord til hinanden, ven til ven. Vi udveksler- og deler en meget stærk, kærlig energi og åbner op for nogle tanker, som vi har lyst til at give hinanden, fordi det gør så godt og fordi vi nyder at sparre med hinanden.

Vi talte bla. om at savne – også hinanden – og så sagde han noget, som har givet genlyd i mig siden:

… du er så god at være sammen med og du er den heldigste, for du har jo dig selv hver dag!

Og det er jo så rigtigt. Jeg har mig selv hver dag og derfor handler det i særdeleshed også om, at kunne holde ud at være sammen med mig selv. Det er nemlig ikke altid lige let, hvis humøret driller eller energien er helt i bund og uanset, hvor glad i låget jeg oftest er, så er der også bare dage, hvor jeg kunne ønske at være sammen med en anden end Mig. Den tilstand rammes jeg fx. af, når jeg ikke har mærket ordentligt efter, hvad jeg i virkeligheden har haft godt af. Måske har jeg ladet mig gå på af andre menneskers opførsel, måske har jeg ikke selv opført mig som jeg burde, måske har jeg ladet mig bruge på en måde, som ikke gjorde mig nogen gavn og så har det haft indflydelse på humøret.

I starten af 2014 gav jeg mig selv et par løfter; jeg ville dyrke min stærke intuition endnu mere OG blive bedre til at vælge det gode for mig selv, hvilket er lig med:

– at vælge de gode selskaber til, hvor begge/alle parter er gode for hinanden og være meget bevidst om det
– at sige til/fra og gøre det af kærlighed til/med respekt for mig selv, uanset hvad andre siger/mener
– at være god mod mig selv først og dernæst god mod andre

Nu er vi nået til slutningen af år 2014 og jeg må sande, at jeg er lykkedes rimelig godt med mit foretagende. Jeg vil ikke fornægte, at jeg er kørt hen over mig selv op til flere gange, når jeg har udøvet vold mod min egen “indre lille pige” som ikke blev hørt, hvilket har resulteret i nogle dage med grådlabile tendenser og en trang til at ville grave mig ned, men ikke så snart jeg har været nede for at vende, er jeg kommet op til overfladen igen, fordi jeg netop har været så god til at være god mod mig selv i resten af tiden. Det har netop givet mig den styrke der skulle til, så jeg har kunnet komme relativt hurtigt op på hesten igen.

Jeg vælger stadig med omhu og jeg omgås såvidt muligt kun de kærlige, gode relationer, hvor vi kan nære hinanden og bringe det videre ud til andre. De berømte ringe i vandet; de spreder sig og skaber glæde, hvor de rammer og den slags må man aldrig undervurdere værdien og betydningen af.

Lige nu, i skrivende stund, kan jeg mærke, at de seneste dages meditationer, passen på mig selv, gloen ud i luften og kram af dejlige mennesker, har haft en gavnlig virkning på mit indre. Jeg kan virkelig mærke, at jeg går den rigtige vej og jeg kan mærke, at hele mit indre ekspanderer for vildt, når jeg er sammen med de (for mig) rigtige mennesker. Jeg fyldes med en inderlig lykke og kan mærke, at år 2014 har været så uendelig god på alle mulige måder. Det var mit år. Selv når jeg ramte de svære valg, så turde jeg stå midt i det og forsøge at finde fodfæstet, i stedet for at snuppe et gammelt handlemønster, fordi det var så dejlig velkendt.

År 2015 bliver også mit år og jeg vil muligvis finde nogle nye løfter til mig selv, men jeg vil for altid have det samme som dét, jeg havde i år – jeg vælger stadig mig selv til, uanset hvad der sker …

→ Har du noget på hjerte?

Denne søde juletid

Anita | torsdag d. 11. december 2014 kl. 18:16 ·

I dag er det blevet lettere end nogensinde før at købe julegaver til sine nære og kære og for at være helt ærlig, så nyder jeg, at det kun tager mig nogle få klik på nettet og så er gaven købt.

Jeg kan desværre ikke prale af at være den kvinde som elsker at drysse rundt fra den ene fysiske butik til den anden, for at udvælge den helt rigtige gave. Der er ofte for mange mennesker, alt for varmt og lidt for meget stress og jag, så jeg tager gerne den bærbare med i sofaen eller sengen og shopper gaver, imens jeg nyder min kaffe og den søde julemusik i baggrunden.

Jeg elsker at give gaver, jeg nyder sådan at se overraskelsen og glæden hos modtageren, men jeg vil helst gå den letteste vej derhen i forberedelsen. Som regel har jeg også en rimelig klar forventning om, hvad jeg ønsker at give eller også har modtageren skrevet en ønskeseddel, så … jeg har aldrig svært ved at være hurtig med mine gavekøb. Heldigvis, hvis altså du spør’ mig.

I år har jeg tænkt mig at købe tøj til yngstebarnet fra et firma, jeg har god erfaring med og som jeg ved har gode points hos Trustpilot (meget vigtigt for mig at tjekke ud, når jeg skal handle på nettet!). Jeg har før handlet hos Stylepit og der er lynhurtig ekspedit og gratis fragt (også vigtigt for mig), så det er selvfølgelig en gentagelse værd og det er slet ikke utænkeligt, at jeg smutter fordi skønhedsprodukterne og lader en lille ting falde i kurven til mig selv.

Julen handler blandt andet om kærlighed – også den til sig selv ;-)

→ Har du noget på hjerte?

Sommeren 2014

Anita | torsdag d. 25. september 2014 kl. 12:51 ·

Torsdagen giver mig solstråler, lyden af den rolige Bossa Nova og smagen af kaffe med mælk – jo jo, du læste rigtigt, hvem sku’ dog ha’ troet det med mælken – og jeg nyder, at det halsonde, som har fået mig ned med nakken de sidste dage, nu heldigvis er på retur.
 

 
Torsdag giver mig også ro til at tænke tilbage på sommeren der gik og plads til et kig på de mobilbilleder, jeg har knipset i løbet af den tid og når jeg nu sidder her på kanten af efteråret og kigger på det hele, så kan jeg konstatere, at Sommeren 2014 var ret god.

Den blev tilbragt i vidunderligt selskab med elskelige kvinder af den slags, som kan rumme hinanden, trods store forskelligheder.

Den blev også tilbragt i selskab med nogle mennesker, som hver især satte et aftryk i mig og gav mig endnu mere stof til eftertanke, når jeg for Gud ved hvilken gang tænkte tanker omkring samlivsformer og relationer og hvad jeg selv hælder til, inderst inde.

Jeg spillede bold op ad nogle skønne venner, som havde hver sin holdning til det hele og jeg kan ikke prale af at være blevet ret meget klogere på, hvad jeg egentlig kunne tænke mig, men jeg er en Nørd med Kærlighed og er nok i virkeligheden ikke ret god til det der med Kernefamilien, så jeg tænker videre, spiller bold med nogle flere samtalepartnere og en skønne dag finder jeg garanteret lige netop dén form, som passer allerbedst til mig.
 

 
Tilbage til Sommeren og en hel uge i Skagen med veninderne, en spadseretur i strandkanten med en mand og en hund, cykelture med en alt for kort nederdel og fundet af et digt fra en gammel kæreste, som var Manden, jeg ville giftes med.

Der var promiller og en nyfunden trang til at male billeder, der var kæmpestore isvafler, som jeg ikke nåede at knipse, førend de lå godt i maven og der var en datter, som blev færdiguddannet indenfor bankverdenen.
 

 
Når jeg sådan tænker tilbage og kigger på flere mapper med billeder, så er det mig en gåde, hvordan jeg dog har kunnet få plads til alle oplevelserne, uden at snurre rundt om mig selv, men det kunne jeg og jeg er lykkelig for dem.

De sidste uger har jeg droslet ned for mit aktivitetsniveau for at samle nye kræfter til at gå efteråret i møde og nu er jeg ved at være klar til at tage hul på en Oktober måned, som bla. kommer til at indeholde et besøg i hovedstaden, nogle dejlige feriedage med bobler og spa med veninderne og så måske nogle hyggelige stunder med sjove mennesker fra en singlegruppe på Facebook.
 

 
Mit efterår bliver på ingen måder kedeligt og det kan bare komme an. Jeg er SÅ klar.

→ Har du noget på hjerte?

Dér, hvor man ventes

Anita | mandag d. 15. september 2014 kl. 15:37 ·

“Tilføj nyt indlæg” – bare dét, at klikke på den tekst i bloggens maskinhus, fik mig til at smile for et øjeblik siden og med det smil, vidste jeg, at jeg var tilbage på blogscenen igen på den gode måde. Med mavefornemmelsen i orden.

Sidste år fik jeg dette billede på min mobil af en kær og elsket ven og jeg vidste præcist, hvad han ville sige med det på daværende tidspunkt. Billedet forældes ikke og budskabet kan man gradbøje, som man lyster det, så det passer lige akkurat ind i det liv der leves, lige nu og her, med de tanker som optager én.

Det gør jeg naturligvis også lige nu, når jeg poster det her på bloggen, for jeg tror stadig på skæbnen og jeg tror stadig på, at intet her i livet er tilfældigt. Ting sker, når de skal ske og selvfølgelig når man frem til det sted, hvor man ventes.

Tak til Jer som aldrig glemte og Tak til Jer, som har ventet tålmodigt på mig. Tak fordi I har lyst til at læse med igen alle sammen. Det er mig en stor glæde og fornøjelse at være tilbage som Moccapige.

Det er ikke den samme, som hende der lukkede døren på klem for lidt over 1 år siden, men det er en kvinde som er blevet klogere på livet og på sig selv. Jeg er blevet mere reflekterende, en anelse langsommere og stille, lidt mere rund og blød og nu også med lysten til at lade håret vokse sig langt og tykt igen. Lysten til at dyrke det feminine trænger sig på og også min lyst til at dyrke kønsrollerne lidt og være knapt så egenhændig og stærk og lade manden komme til, men det kræver øvelse og kender du mig i forvejen, så ved du sikkert, at det er en stor udfordring for mig, men det er en sund én af slagsen.

Jeg følger min intuition oftere og mere bevidst end tidligere og jeg glædes inderligt, når jeg mærker, hvad det gør ved mig. Omvendt, når jeg ikke følger den, gør kroppen mig tydeligt opmærksom på det, så den er meget vigtig for mig. Det er selvkærlighed på et meget fint plan.

Sådan rent praktisk bor jeg stadig samme sted, hvor jeg som altid nyder de smukkeste himmelbilleder, og jeg har det samme job på en selvledende institution for yngre med handicaps. Mine venskaber er ændret en smule, men ikke meget. Nye smukke mennesker er trådt ind i mit liv og hvor jeg plejer at finde mandevenner, er det nu mere og mere kvinder, som fylder mit dejlige liv med latter, gode oplevelser og bunker af kærlighed på forskellig vis. Vi er gode for hinanden.

Hvis jeg sådan skal opsummere på de vigtigste ting, så trives mine børn, jeg har stadig mine forældre og min kære søster, jeg er stadig røgfri på tredje år og kunne ikke drømme om at starte igen og så prioriterer jeg at bruge noget af min sparsomme formue på at rejse rundt i landet for at besøge venner og samle inspiration til at tænke nye sjove tanker. Jeg giver stadig mig selv oplevelser, som altid, så jeg kan vokse og udvikles.

Mit liv står aldrig stille og jeg finder altid hen til det sted, hvor jeg er ventet. Og det er jeg her.

Det føles godt at være tilbage.

→ 15 kommentarer